Hilsner i e-mails – starthilsner

Det er vanskeligt at finde ud af hvilken hilsen man skal indlede og afslutte sin e-mail med, for der er ingen faste regler på området. I dette nummer af Nyt fra Sprognævnet bringer vi den første artikel i en serie på tre om en undersøgelse af hilsner i e-mails. Denne første artikel handler om starthilsner som kære og hej.

Sprognævnet bliver ofte spurgt om hvilke regler der er for at begynde og afslutte skrivelser som man sender til nogen. Fx her i Nyt fra Sprognævnet (1999/4):

”Hvad skal man skrive som start på brev, fax osv.? Jeg er træt af Hej!, og Kære.. bruger jeg kun til familien.”

Selvom fysiske breve og fax nu er erstattet af e-mails, er problemet det samme i dag: Hvilken hilsen kan man bruge uden at støde nogen, hvordan opretholder man en professionel og imødekommende tone, kan man skrive kære til nogen man ikke kender, og hvad med hej? Hvad egner kærlig hilsen sig til, kan man skrive de bedste hilsner på dansk, og gør det en forskel om man forkorter en afslutningshilsen (fx mvh.), eller om man skriver den helt ud (fx med venlig hilsen)?

På disse spørgsmål svarer Sprognævnet at der er stor variation, at vi nok har en fornemmelse af at kære vistnok af nogle betragtes som neutral starthilsen, mens andre kun kan bruge det til ”nogen de har kær”, at hej af nogle betragtes som (lige lovlig) uformel, mens andre synes det er en god starthilsen i alle sammenhænge. Hovedbudskabet fra vores side er at man ofte må føle sig lidt frem, for på trods af et tilsyneladende ønske om faste retningslinjer er vi ikke bekendt med sådanne.

For at få et mere nuanceret indblik i hvordan der faktisk bliver hilst på skrift, og hvilke holdninger der er til en række konkrete hilsner, satte artiklens forfattere i efteråret 2018 en spørgeskemaundersøgelse i gang om netop disse emner. I denne artikel gives der nogle smagsprøver på de mange svar vi fik.

Et emne der optager sindene

Noget der straks faldt os i øjnene, var en meget stor interesse for emnet. Der blev skrevet lange og ofte detaljerede kommentarer. Her vises et svar på spørgsmålet ”Hvad afgør hvilken starthilsen du bruger i en e-mail? (Fx hvor godt du kender personen, din personlige smag osv.)”:

Hvor tæt relationen er, om man samler op på en tidligere samtale, hvilken slags e-mail det er – fx om man sender en livsopdatering til sin veninde, eller om man skal spørge nogen om noget eller have dem til at handle på noget.

Mange brugte tydeligvis meget tid på at skrive meget detaljerede redegørelser for hvilke faktorer der spillede ind på deres valg af hilsen.

Forskellige associationer

Noget andet iøjnefaldende var at samme hilsen åbenbart ikke vækker de samme associationer. Se for eksempel disse meget modsatrettede kommentarer til spørgsmålet om den hilsen der skrives mvh.:

Mvh. er klart den jeg benytter mest. Det er kort og præcist.

Mvh. virker som om man ikke mener det. Der er intet venligt over denne grimme forkortelse.

Billedet af at en og samme hilsen kan vække forskellige associationer, viser sig at gælde generelt. Se fx disse kommentarer til de bedste hilsner:

Anvendt ved lidt mere personlige relationer og kontekster hvor der ikke forventes svar.

Som regel til ukendte folk som jeg kontakter eller er blevet kontaktet af i forbindelse med en speciel opgave eller tjeneste.

En anglicistisk form jeg ikke bryder mig om.

Konventioner og selvstændige valg

Alene det at så mange skriver lange og velreflekterede kommentarer, tager vi som et udtryk for at emnet er noget der optager sindene, og vi fornemmer også et ønske om at få nogenlunde fast grund under fødderne på dette område hvor der tilsyneladende ikke er et fast fundament. Indtil engang i det 20. århundrede kunne man støtte sig til bøger om takt og tone, både i private og ikke-private sammenhænge. Som barn lærte man hvordan man skrev til sin bedstemor, og som kontoruddannet lærte man hvordan man skrev til hvem i professionelle sammenhænge (jf. Høybye 1953, Lund 2014).

Sådan er det ikke mere, og sådan har det ikke været de sidste 30-40 år. Men svarene i vores undersøgelse afspejler at det er noget der savnes. Et hjertesuk:

Jeg synes tit, at det er svært at vide, hvilken sluthilsen der er mest passende.

Når der ikke er faste konventioner på området, er det ikke urimeligt at regne med at det der faktisk bliver sendt afsted, afspejler et selvstændigt valg: Man går som modtager ud fra at det ikke er tilfældigt om man bliver mødt af kære eller hej, og ligeledes går man ud fra at det ikke er tilfældigt om man hilses farvel af kærlig hilsen, de bedste hilsner, mvh. eller noget helt fjerde. Vores undersøgelse peger på at dette er en rigtig antagelse, men at man dog ikke kan gå ud fra at man som afsender og modtager har helt samme opfattelse af hvad de enkelte hilsner signalerer.

Vi har nu beskrevet at der ikke altid er enighed om hvad de forskellige start- og sluthilsner signalerer. Men der tegner sig alligevel visse mønstre i brugen af de forskellige hilsner. I det nedenstående og i de følgende to numre af Nyt fra Sprognævnet præsenterer vi et lille udpluk af undersøgelsens resultater. Vi begynder med indledningen på e-mail: starthilsner.

Starthilsner

I dansk har vi grundlæggende to starthilsner i skriftsproget: Vi kan enten bruge kære eller hej. Kære kan ikke bruges alene, men må stå sammen med et navn, fx Kære Peter eller Kære Peter Jensen. Hej kan i modsætning hertil bruges uden et navn, dvs. indledningen på fx en mail bliver slet og ret Hej. Herudover er der med hej også mulighed for brugen med et navn, fx Hej Peter eller Hej Peter Jensen.

I spørgeskemaet har vi spurgt til om respondenterne bruger de følgende tre hilsner i e-mails:

• ”hej uden fornavn”
• ”hej + fornavn”
• ”kære + fornavn”.

I svarmulighederne i spørgeskemaundersøgelsen har vi inddelt modtagerne af e-mailene i private og ikke-private modtagere. De private omfatter ”en nær ældre slægtning” og ”venner”, mens de ikke-private modtagere er ”en offentlig myndighed”, ”din underviser på universitetet”, ”samarbejdspartnere”, ”kollegaer” og ”din chef”. Når vi ser på hvem respondenterne sender de tre ovenstående starthilsner til, tegner der sig dette billede (alle resultater rapporteret i denne artikel er statistisk signifikante):

• ”hej uden fornavn” bruges mest til private modtagere
• ”kære + fornavn” bruges mest til private modtagere
• ”hej + fornavn” bruges lige meget til private og ikke-private modtagere

Hej

”Hej + fornavn” er altså for de fleste af respondenterne en all round-hilsen man kan bruge både i den private og ikke-private sfære, mens respondenterne mener at ”hej uden fornavn” og ”kære + fornavn” helst skal bruges privat. Det er især til venner at respondenterne mener at ”hej uden fornavn” er den rigtige starthilsen, mens der er mindre tilslutning til ”hej uden fornavn” til fx en ældre slægtning.

Når man kigger i nogle af de kommentarer der gælder hej som starthilsen i e-mails, ser man også afspejlet at ”hej uden fornavn” er uformelt (fx til venner), og at ”hej + fornavn” er mere formelt, dvs. en hilsen som man også kan bruge i ikke-private sammenhænge:

‘Hej’ er i min optik en meget uformel indledning.

Anvendelse af fornavn [+ ”hej”] er for mig mere formelt.

Kære

”Kære + fornavn” bruger undersøgelsens respondenter mest til ældre slægtninge, og dette resultat kan ligeledes ses afspejlet i nogle af undersøgelsens kommentarer der betoner at der skal være et følelsesmæssigt forhold mellem personer der indleder deres e-mails med kære:

”Kære” er kun til elskede personer.

Jeg bruger “kære + fornavn” til mennesker, som jeg er følelsesmæssigt relateret til.

Bryder mig ikke om at modtage mails/breve fra offentlige myndigheder og lignende, hvor man skriver ”kære” – det er for intimt, de kender mig jo ikke.

Det virker falsk på mig at skrive “kære” til nogen jeg ikke kender.

Men der er også respondenter der opfatter kære som en formel eller neutral starthilsen som man bør bruge til nogen man ikke kender, altså i ikke-private sammenhænge:

Det er den hilsen jeg bruger hvis det er en mail til folk jeg ikke kender, og til offentlige myndigheder.

Dette oplever jeg som mere formelt.

Begge opfattelser af kære afspejles også i svaret på spørgsmålet i Nyt fra Sprognævnet (1999/4) som vi indledte denne artikel med:

”Kære spørger

Skønt vi ikke kender dig personligt, finder vi det alligevel rimeligt at indlede brevet til dig med Kære, der jo blot er en indledningshilsen, som fx også bliver brugt i rykkerskrivelser – formentlig for at gøre det hele mere uformelt og derved mildne den ordrekarakter som en rykker har.”

Kære som starthilsen beskrives altså både som noget der bliver brugt i formelle rykkerskrivelser, men også som noget ”uformelt” der bruges til at ”mildne” en ordre. De to modsatrettede holdninger til kære er muligvis et udtryk for at der har fundet en sproglig udvikling sted som endnu ikke er gennemført, og som derfor giver variation. Som den nedenstående kommentar fra vores undersøgelse peger på, har kære måske tidligere hovedsageligt været opfattet som en neutral eller formel hilsen, men er nu også blevet en personlig og uformel hilsen:

Jeg bruger i nyere tid sjældnere ”kære” og oftere ”hej” i formelle e-mails, for netop her er modtageren jo ikke ens kære.

Kommentaren her indikerer at udviklingen har at gøre med at man måske i dag i højere grad tager det semantiske indhold i kære alvorligt end i den periode hvor man angiveligt har set på kære som tømt for indhold og som en ren og skær hilseform, jf. svaret i Nyt fra Sprognævnet ovenfor hvor kære bliver beskrevet som at det ”blot er en indledningshilsen”. Kære er ifølge Den Danske Ordbog den bestemte form af adjektivet kær, som er kommet ind i dansk via nedertysk caer og oldfransk ker fra latin carus, der betyder 'kær, dyrebar'. Af Ordbog over det danske Sprog, bind 11, fra 1929 fremgår det at kære bl.a. bruges om personer i betydningen ’elskelig, elsket, i høj grad afholdt’, især i litterære eller højtidelige sammenhænge, men at denne brug siden Holberg også har været anvendt med svækket betydning i høflighedsudtryk i breve. Siden 1700-tallet har kære altså været brugt i svækket betydning som starthilsen – dette er angiveligt ved at ændre sig fra svækket betydning tilbage til en mere bogstavelig betydning.

Alder og køn

Kan variationen i brugen af starthilsnerne forklares med respondenternes forskellige alder? Der viser sig den aldersmæssige forskel ved starthilsner at unge under 30 år bruger ”hej uden fornavn” mere end de respondenter der er ældre. De yngste respondenter bruger ligeledes ”hej + fornavn” mere end respondenterne over 30. Dette betyder samlet set at de unge respondenter i det hele taget bruger hej mere end de ældre respondenter, og hej er dermed en ungdomsmarkør i danske e-mails.

På samme måde, men med modsat fortegn, er ”kære + fornavn” en aldersmarkeret hilsen, nemlig en som det især er de ældre respondenter der bruger. Respondenter over 30 år bruger ”kære + fornavn” signifikant mere end respondenterne under 30, og respondenter over 60 bruger ”kære + fornavn” signifikant mere end respondenterne under 60. Det er altså dem over 30 der bruger kære mest, og særligt de ældste respondenter over 60.

At starthilsnerne hej og kære signalerer noget med alder, kommer også frem i respondenternes kommentarer:

Primært til folk jeg kender rimelig godt, medmindre de er meget ældre. Jeg ville fx altid skrive "Kære mormor" (hun er 83). [kommentar i forbindelse med ”hej + fornavn”]

Det kommer an på alderen. Jeg skriver "hej" til mine unge medarbejdere. [om ”hej + fornavn”]

Mine bedsteforældre, den "gamle" generation, benytter denne. [om ”kære + fornavn”]

Gammeldags. [om ”kære + fornavn”]

Hvad køn angår, er der ingen signifikante forskelle på brugen af starthilsner. Det betyder at mænd og kvinder i vores undersøgelse bruger starthilsnerne på samme måde og i samme omfang.

Anbefalinger

Undersøgelsen af starthilsner i e-mails har altså vist os at ”hej uden fornavn” og ”kære + fornavn” er hilsner man helst bruger i private sammenhænge, mens ”hej + fornavn” kan gå til både private og ikke-private modtagere. Desuden har det vist sig at hej er en ungdomsmarkør, og at kære er en ældremarkør. At hej bruges af unge og til unge, og at kære bruges af ældre og til ældre, afspejler sandsynligvis en igangværende sproglig udvikling hvor kære tidligere blev brugt med svækket betydning, mens man i højere grad i dag tager indholdet af ordet kære alvorligt: Det skal bruges til en man har kær. Og nogle af dem der er fans af kære som en neutral hilsen, synes at hej er uformelt:

“Hej” signalerer, at man er tætte/kender hinanden godt.

Brugen af ‘hej’ afhænger af om jeg kender modtageren og kan tillade mig en uformel tone.

Selvom der generelt ikke er fuld enighed når det gælder starthilsnerne, vil vi vove at komme med disse anbefalinger:

• Brug ”hej uden fornavn” til private modtagere såsom venner. Hilsenen kan også generelt bruges til yngre modtagere, men vær opmærksom på at nogle modtagere, især dem der er over 30 år, kan finde det uhøfligt at man bruger denne hilsen uden navn.
• Brug ”kære + fornavn” i uformelle sammenhænge til private modtagere som du har kær. Du kan også bruge denne starthilsen i formelle sammenhænge, hvor du dog skal vide at det på nogle modtagere virker gammeldags eller for intimt at bruge kære.
• Brug ”hej + fornavn” til både private og ikke-private modtagere. Dette er nok den mest neutrale hilsen i dag, selvom man kan komme ud for at nogle (ældre) modtagere synes den er for ungdommelig og uformel.

Læs mere om sluthilsner i næste nummer af Nyt fra Sprognævnet.