Spring navigation over
Forside/Nyt fra Sprognævnet/Maj 2020/Hilsner i e-mails - sluthilsner

Hilsner i e-mails - sluthilsner

Hvornår bruger man venlig hilsen i en e-mail, og hvornår bruger man kærlig hilsen? Stiller man dette spørgsmål til en stor gruppe mennesker, får man forskellige svar. I denne artikel, som er den anden i en serie om hilsner i e-mails, fokuserer vi på sluthilsner. Den første artikel kan læses i Nyt fra Sprognævnet 2020/1

I modsætning til starthilsner er udvalget af forskellige måder at slutte sin mail på meget større. Vi har derfor spurgt om brugen af følgende sluthilsner: med venlig hilsen, mvh., venlig hilsen, vh., kærlig hilsen, kh., de bedste hilsner, bedste hilsner, mange hilsner og hilsen

Den store variation hænger blandt andet sammen med det tilsyneladende ret banale at de fleste sluthilsner både kan skrives i ental og flertal, fx venlig hilsen og venlige hilsner, og at mange hilsner kan skrives i såvel en forkortet som en uforkortet version, fx de bedste hilsner og dbh. Disse forskelle er ikke uvæsentlige. Flere af respondenterne skriver nemlig i deres kommentarer til spørgsmålene at de foretrækker flertalsformen frem for entalsformen fordi flertalsformen virker mere uformel og imødekommende. Nogle giver endog en udførlig forklaring på forskellen:

Jeg bruger sjældent "Med venlig hilsen", men snarere "Venlige hilsener". "Med venlig hilsen" bruger jeg hvis det er en helt neutral kommunikation (fx til mit elselskab, min vicevært, el.lign.). "Venlige hilsener" bruger jeg i situationer hvor jeg kommunikerer med folk jeg også har/skal have en fysisk kontakt med. Som regel.

Forskellene på brugen af de uforkortede og forkortede sluthilsner bliver uddybet i tredje artikel i denne serie om hilsner i e-mails, men vi kan allerede nu afsløre at forkortelser generelt er mindre accepteret end de fuldt udskrevne sluthilsner. En af grundene kan være at det opfattes som mere høfligt at tage sig tid til at skrive hilsnerne helt ud.

Modtageren er afgørende

Selvom der er en stor variationsbredde og mange forskellige begrundelser for brugen af de forskellige sluthilsner, viser materialet også klare tendenser når det gælder valget mellem forskellige uforkortede sluthilsner. Her vil vi fokusere på betydningen af at man orienterer sig mod sin modtager og skelner mellem private og ikke-private modtagere. Vi vil også se på om forskellene hænger sammen med respondentens alder, eller hvorvidt denne har angivet at være mand eller kvinde. Alle resultater rapporteret i denne artikel er statistisk signifikante.

Et gennemgående tema i mange af respondenternes kommentarer er at det er meget afgørende hvem modtageren af ens mail er, dvs. hvor godt man kender den anden i forvejen, hvilken relation man har til vedkommende, og om det er en privat eller en professionel kontekst.

Formalitet, smag og humør nævnes også som faktorer der spiller ind på valget af sluthilsner, ligesom nogle også kommer ind på sympati (eller det modsatte), stil og høflighed. Der er således mange forhold der skal tages hensyn til når en e-mail afsluttes, og det kan være en af forklaringerne på forskellen mellem to tilsyneladende ens hilsner, nemlig med venlig hilsen og venlig hilsen.

Her svarede flere at de oftere anvender hilsenen med tilføjelsen med end uden, og mange gav en begrundelse der minder om følgende:

Skrevet fuldt ud – med alle tre ord – er dette den bedste og mest generelt anvendelige hilsenformular – men aldrig til en nær relation, hvor den er på grænsen til at være 'kold'.

I citatet ser vi at der lægges meget vægt på hvem modtageren er. Ikke overraskende viser respondenternes tilkendegivelser at der er stor forskel på hvordan man skriver til henholdsvis de offentlige myndigheder og en nær ældre slægtning.

I forhold til alle de andre typer af sluthilsner er både med venlig hilsen og venlig hilsen de absolut foretrukne sluthilsener når der skrives til de offentlige myndigheder. I den anden ende af dette spektrum står det klart at når man skriver til en nær ældre slægtning, fx sin bedstemor, er disse to hilsentyper til gengæld de mindst foretrukne. En mulig tolkning er at (med) venlig hilsen opleves som formel og professionel og ikke egner sig til nære relationer. Til de nære relationer foretrækkes kærlig hilsen.

Sjældne hilsner

Både når de bliver spurgt om de bruger henholdsvis (de) bedste hilsner og den helt korte hilsen, er der en overvægt af respondenter der svarer nej.

Selv om det i noget omfang er i orden at skrive de bedste hilsner når modtageren er kollega eller samarbejdspartner (her svarer 25 % ja til at bruge hilsetypen), er det den af de uforkortede hilsener der afvises klarest ­– og særligt når modtageren er de offentlige myndigheder (her svarer 90 % at de ikke bruger de bedste hilsner).

Begrundelserne for den generelle afstandtagen er at hilsenen er utidssvarende eller udansk:

Virker lettere gammeldags og højtideligt

Virker som en fordanskning af "Best regards" – engelsklefling!

Den afslutning vil jeg typisk bruge, hvis indholdet er af mere trist karakter. En venlig tanke til en fyret eller syg kollega eller lignende.

En del af respondenterne tager kraftigt afstand fra (de) bedste hilsner alene fordi denne hilsen efter deres mening er en anglicisme. Til gengæld er det gammeldags præg måske netop det der gør at denne hilsen samtidig beskrives som særlig velegnet i svære eller højtidelige situationer hvor der er behov for at lægge afstand til det hverdagsagtige. I stil med forskellen på om man tilføjer et med til venlig hilsen eller ej, tillægges det også her stor betydning om man skriver de bedste hilsner eller blot bedste hilsner.

De bedste hilsner foretrækkes klart frem for den kortere udgave:

Der skal "de" foran. Ellers er det lidt nødtørftigt.

Jeg ville aldrig skrive "bedste hilsner" uden artiklen "de" foran. Det bliver for engelskklingende uden artiklen.

Sluthilsnen hilsen afvises også i noget omfang, men klarest når det kommer til nære relationer, dvs. venner og nære ældre slægtninge, og klarest af personer der ikke er helt unge.

Mange af disse beskriver hilsen som decideret ikke-venlig:

Kun hvis jeg er virkelig, virkelig sur.

Jeg kan kun forestille mig at bruge det hvis der er et konfliktniveau, der ville gøre "venlig hilsen" irrelevant eller hyklerisk.

Men der er også nogle af respondenterne der ser hilsen som mere neutral:

Er en hurtig hilsen – typisk i hurtige mails med en uformel tone

Jeg bruger for det meste "Hilsen" som en neutral standard til alle der ikke er venner. Indimellem optoner jeg høflighedsniveauet eller spejler modtagerens egen hilsen til mig.

Kønsforskelle

Som det ses i figur 1, er kærlig hilsen og kh. signifikant mere foretrukket af kvinderne end af mændene. Begge køn er ganske vist enige om at hvis valget står mellem de to hilsner, egner den fuldt udskrevne version, kærlig hilsen, sig bedst når modtageren er en nær ældre slægtning. 74 % af mændene og 81 % af kvinderne svarer nemlig at de bruger kærlig hilsen, mens tallene er noget lavere for kh.: 36 % af mændene og 47 % af kvinderne.

Når det gælder venner som modtagere, er kærlig hilsen stadig foretrukket frem for kh., og kvinderne er stadig mere tilbøjelige end mændene til at bruge begge typer hilsner. 53 % af mændene svarer ja til at skrive kærlig hilsen, mens det samme gælder for 70 % af kvinderne, og når det drejer sig om kh., er billedet følgende: 37 % mænd og 61 % kvinder.

Men kvinderne vil faktisk hellere skrive kh. til vennerne (61 %) end til deres nære ældre slægtninge (47 %), mens mændene tilsyneladende ikke laver en tilsvarende skelnen mellem venner (37 %) og nære ældre slægtninge (36 %).

Faktisk er kvinderne så begejstrede for at skrive kh. at de foretrækker den frem for kærlig hilsen når de skriver til kollegerne (dvs. 39 % over for 27 %), mens mændene slet ikke skelner mellem de to hilsentyper i den kollegiale relation.

Procenttallene, der viser at kvinderne synes bedre om intime hilsner, understøttes af nogle af deres kommentarer:

Eller "Knus" eller "Kram" til gode venner/familie.

Hvis jeg kender folk, skriver jeg oftest "knus" eller "kys".

Kvinderne er generelt også mere positivt stemt end mændene overfor at bruge mange hilsner. Særligt når det kommer til samarbejdspartnere og kolleger, er mændenes forbehold overfor mange hilsner meget udtalt. Her svarer kun 17 % af mændene at de bruger hilsenen, mens det samme gør sig gældende for 32 % af kvinderne.

Måske hænger det sammen med at mange hilsner opfattes som en af de mindre formelle hilsetyper og derfor ifølge kvinderne bedre egner sig til den type professionel relation der gerne må være mere fri og uformel, jf. følgende citater:

Lidt "varmere" end venlig hilsen.

Bruger Mange hilsner som en neutral hilsen med let begejstring.

Grænser for den kærlige hilsen

Selv om mænd og kvinder ikke foretrækker den uforkortede kærlig hilsen lige meget, er der stor enighed om hvor denne hilsen dur og ikke dur. Samlet set svarer 99 % klart nej til at skrive kærlig hilsen til offentlige myndigheder, og 87 % svarer nej både i forhold til deres chef og samarbejdspartnere.

Flere konkretiserer i deres kommentarer restriktionerne for anvendelsen af kærlig hilsen:

Jeg skriver snarere Kærlig hilsen til kvinder end til mænd [kvinde, 40-49 år]

Kun til kæresten og børnene [mand, 60-69 år]

Denne hilsen hører altså til blandt de nære relationer og er den mest accepterede hilsen til nære slægtninge. Men de unge under 30 er ikke nær så begejstrede for hverken kærlig hilsen eller kh. som dem over 30. Det kommer tydeligst til udtryk når modtagerne er nære ældre slægtninge, venner eller kolleger som det ses på figur 2.

De unges begrundelser for at undgå kærlig hilsen og kh. handler om at hilsetyperne virker gammeldags og for personlige:

Bruger det meget sjældent – synes det kan tolkes alt for intimt. Lader til at være stor forskel på hvordan folk læser det.

'Kærlig hilsen' er for dem, jeg kender godt, men det er også lidt gammeldags. Derfor skriver jeg det ikke til mine venner, men ældre familiemedlemmer kunne jeg godt finde på at skrive det til. Det eller 'Kærligst'.

"Kh." er mindre kærligt end "kærlig hilsen", og derfor bruger jeg det som et mellemled mellem "mange hilsner" og "knus". Så hvis det er en nær kollega, kan jeg godt skrive "kh.", hvis indholdet i mailen er personligt. Det sker ikke så hyppigt.

Som det ses i figur 2, er der størst forskel på anvendelsen af kh. til venner, for mens 67 % af respondenterne over 30 bruger denne hilsen, gør det samme sig kun gældende for 33 % af de unge:

Til venner vil et 'kh.' blive opfattet komisk. Så bruger det nærmere som joke...!

De unge under 30 foretrækker i øvrigt sluthilsnerne hilsen, (med) venlig hilsen og mvh.

Anbefalinger

Mens der ingen forskelle mellem kønnene kunne spores i starthilsnerne, er der kønsforskelle når det gælder sluthilsnerne kærlig hilsen, kh. og mange hilsner.

Respondenternes svar tyder på at sluthilsnerne (med) venlig hilsen og mange hilsner kan bruges til næsten alt, men det viser sig at hilsen og kærlig hilsen er mere risikable at bruge. Det overordnede billede er dog at der fokuseres meget på hvem man skriver til, og i hvilken kontekst.

Generelt er der både større variation og større meningsforskel i brugen af sluthilsner end starthilsner. I kommentarerne gjorde respondenterne os opmærksom på at de brugte mange flere typer end dem vi havde spurgt til.

En skrev således:

Til mine nærmeste kollegaer slutter jeg med "– Mit navn" eller ingenting.

Derudover har respondenterne givet følgende eksempler på anvendte sluthilsner: knus, kys og kram, kys, kram, klem, hej hej, venlige hilsener, de kærligste hilsener, mange kærlige hilsener, med kærlig hilsen, venligst, kærligst, alt det bedste, m.v.h., k.h., mh., dbh., bh., kammeratlig hilsen, varme spejderhilsner, mange gode hilsener og mange forvirrede hilsner. Disse typer er dog udeladt af spørgeskemaet for ikke at gøre det for omstændeligt og langvarigt at besvare og fordi vi vurderede at disse sluthilsner enten er relativt sjældne eller til en vis grad bruges overlappende med de valgte typer, som fx flertalsformen venlige hilsener.

På denne baggrund vil vi give disse afsluttende anbefalinger:

  • Brug kun kærlig hilsen og kh. til nogen du kender godt og har en nær eller direkte kærlig relation til – dette gælder særligt hvis modtageren er under 30 år og mand, men vær generelt varsom med at skrive kh. til nogen der er yngre end 30 år da der er en risiko for at de vil opfatte det lidt komisk eller som direkte ironi.
  • Brug flertalsformen af afslutningshilsnerne hvis du vil undgå at virke formel, dvs. de bedste hilsner, venlige hilsner og mange hilsner.

Læs mere om forkortede og uforkortede sluthilsner i næste nummer af Nyt fra Sprognævnet.

Faktaboks

I efteråret 2018 gennemførte forskere fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Dansk Sprognævn en spørgeskemaundersøgelse om hilsner i e-mails.

Forskerne var Tina Thode Hougaard (Aarhus Universitet), Marianne Rathje (på tidspunktet for undersøgelsen ansat ved Syddansk Universitet, siden ansat ved Dansk Sprognævn) og Eva Skafte Jensen (Dansk Sprognævn).

Selve spørgeskemaet blev oprettet ved hjælp af et online værktøj kaldet SurveyMonkey. Spørgeskemaet var tilgængeligt for besvarelser i perioden 25. september – 2. oktober 2018. Der blev gjort opmærksom på undersøgelsen på forskellig vis, dels via opslag og links på Dansk Sprognævns Facebookprofil og LinkedInprofil, dels ved hjælp af opfordringer sendt ud til undervisere ved videregående uddannelsesinstitutioner. I løbet af den tilgængelige periode indløb 1311 besvarelser.

Se mere om udarbejdelsen af spørgeskemaet, om besvarelser og repræsentativitet.