Spring navigation over
Forside/Dansk Sprognævns skrifter/Grammatisk talt

Grammatisk talt

Anbefalede sproglige betegnelser
Dansk Sprognævns skrifter 24.

Grammatisk talt

Grammatisk talt

Grammatisk talt giver hjælp til at finde det rette ord når man taler eller skriver om grammatik eller andre sproglige emner. Hæftet indeholder mere end 500 ord og forkortelser med oplysninger om hvilke betegnelser Dansk Sprognævn anbefaler. Alle de anbefalede betegnelser er forsynet med forklaringer eller eksempler. Ved de fleste er der også oplysninger om synonymer så man kan se hvilke andre betegnelser der bruges om samme begreb.

Grammatisk talt giver bl.a. svar på disse spørgsmål:

  • Hedder det substantiv eller navneord?
  • Hvad er et bindebogstav?
  • Skal man sige superlativ eller højeste grad eller tredje grad?
  • Hvordan ser en tilde ud?
  • Findes der et dansk ord for konjunktiv?
  • Hvad er den latinske betegnelse for egennavn?
  • Hvordan forkorter man participium?
  • Hvad forskel er der på konjunktion og konjugation?
  • Er det ikke lige meget om man siger verbum eller verbal?
  • Hvad forskel er der på foreløbigt subjekt og formelt subjekt?
  • Hedder det hovedsætning eller helsætning?
  • Hvad står forkortelsen komp. for?

Grammatisk talt sigter især på arbejdet med dansk grammatik og sprogbeskrivelse. Sprognævnets anbefalinger tager dog også hensyn til den grundlæggende undervisning i fremmedsprog.

Grammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser. Redigeret af Henrik Galberg Jacobsen. Dansk Sprognævns skrifter 24. Dansklærerforeningen 1996. 64 sider.