Grammatik i 1800-tallet

Projektets titel er ”Mange grublende Dage ere gaaede forud. Grammatik i 1800-tallet som nøgle til problemer med moderne norm og variation”

Et klassisk sprogrigtighedsspørgsmål er om det hedder vi er interesserede eller vi er interesseret. Frem til begyndelsen af 1800-tallet kunne man kun have sagt vi er interesserede, men i løbet af det århundrede begynder ubøjede former som ender på -t (som interesseret) at vinde frem.

Denne ændring i dansk syntaks er forbundet med en række andre ændringer i samtidens grammatik, og dermed udgør den en enkelt brik i et større kompleks af ændringer i 1800-tallets syntaks som vi stadig mærker virkningerne af i dag.

Frem til 1800-tallet var der for eksempel ingen tvivl om at ens søstre kunne være gifte; nu til dags lyder dette meget gammeldags – man ville sige at de var gift. I en beskrivelse af foråret kunne man uden videre sige på alle buske er knopper; nu til dags ville man ikke gøre det uden et der: på alle buske er der knopper.

I moderne dansk har vi i visse tilfælde den gamle måde repræsenteret ved siden af den nye; både vi er interesserede og vi er interesseret er således korrekt. I andre tilfælde har den nye måde næsten helt udkonkurreret den gamle måde; de færreste ville i dag sige mine søstre er begge gifte – her er den ubøjede form, gift, langt den almindeligste.

Kulturministeriets forskningspulje har bevilget 710.000 kr. til et treårigt projekt som har til formål at gå bag om syntaksproblemer i moderne dansk ved at se på hvordan de opstod. Hovedinteressen samler sig om 1800-tallet, men arbejdet vil selvfølgelig inddrage 1900-tallet og de seneste årtier i den udstrækning det giver mening.

Sprognævnets primære projektdeltagere er Jørgen Schack og Eva Skafte Jensen, begge seniorforskere. Derudover bidrager andre af Nævnets medarbejdere med forskelligt, både forskningsmæssigt og teknisk.

Projektet påbegyndtes 1.9.2020 og afsluttes med en konference i sommeren 2023.