§ 29. Verber på trykstærk vokal

(1) Præsens og infinitiv

Verber som i infinitiv ender på en trykstærk vokal, falder i to hovedgrupper. I den ene (a) føjes endelserne -r og -s direkte til den trykstærke vokal uden at der indskydes et -e-. I den anden (b) kan der indskydes et -e- foran -r og -s:

(a) Ord på -e, -o, -æ, -ø eller -å

Verber der i infinitiv ender på trykstærkt -e, -o, -æ, -ø eller -å, føjer endelserne -r og -s direkte til den trykstærke vokal:

Det sner.
Jeg bor her.
Rugen drær.
De dybfrosne grøntsager skal tøs op før brug.
Bedre service fås ikke.
Regnskabet må gås igennem en gang til.

(b) Ord på -i, -u eller -y

Verber der i infinitiv ender på trykstærkt -i, -u eller -y, kan enten føje endelserne -r og -s direkte til den trykstærke vokal eller indskyde et -e-:

Hun rir kjolen el. Hun rier kjolen.
Det dur ikke el. Det duer ikke.
De fornyr lånet el. De fornyer lånet.
Saften sis el. Saften sies.
Knappen sys i frakken el. Knappen syes i frakken.
De skal vis på lørdag el. De skal vies på lørdag.
Lånet bør fornys snarest el. Lånet bør fornyes snarest.

Bemærk at det er valgfrit om man vil indskyde -e- eller ej i disse ord, og at det altså altid er korrekt at lade være med at indskyde -e- i verber der i infinitiv ender på en trykstærk vokal.

(c) Ordene vi(e) og gi(e)

To verber der i infinitiv kan udtales i én eller to stavelser, kan skrives enten med eller uden -e: gi eller gie (hale sejl op) og vi eller vie.

(2) Præteritum

I verber der i præteritum bøjes som ri, bo osv., skrives præteritumendelsen -ede, altså riede, boede, syede osv. Præteritum af verbet dø skrives døde.

Verber som i præteritum ender på trykstærk vokal, føjer -s direkte til den trykstærke vokal: Kysten sås tydeligt.