Spring navigation over
Forside/Mere om Retskrivningsordbogen 2012/Vejledning i ordbogens brug

Vejledning i ordbogens brug

cover-svg-tw-plain

Indholdsoversigt

  1. Hvilke opslagsord?
  2. Betydningsoplysninger
  3. Orddelingsangivelser
  4. Dobbeltformer
  5. Ordklasseangivelse
  6. Bøjningsoplysninger
  7. Sammensætninger
  8. Ét eller flere ord?
  9. Former der ikke fremgår af selve ordbogen
  10. Forkortelser og ordforklaringer

Retskrivningsordbogen består af to hoveddele, Ordbog a-å (»selve ordbogen«, »den alfabetiske del«) og Retskrivningsregler.

Retskrivningsreglerne er en systematisk gennemgang af reglerne for stavning og tegnsætning i dansk.

Ordbog a-å er en alfabetisk ordnet fortegnelse over det almindelige ordforråd i dansk rigssprog. Den består af ordbogsartikler der hver især indeholder et opslagsord (ord trykt med halvfed skrift). Til de enkelte opslagsord er der som regel knyttet oplysninger om evt. alternativ staveform, ordklasse, bøjning, sammensætningsmuligheder mv. De forskellige former for oplysninger om de enkelte opslagsord er omtalt nærmere nedenfor.

I det følgende gives en oversigt over principperne for indhold og opbygning af selve ordbogen med anvisninger i brugen af den.

1. Hvilke opslagsord?

Den alfabetiske del af Retskrivningsordbogen indeholder i alt ca. 64.000 opslagsord. Dette ordstof dækker rigssprogets almindelige ordforråd, herunder en del fagord med en vis almen udbredelse. I øvrigt er der følgende begrænsninger med hensyn til udvalget af ord:

SAMMENSÆTNINGER

Den væsentligste begrænsning gælder de sammensætninger hvis betydning umiddelbart fremgår af de enkelte leds betydninger, fx morgenbadmorgencompletmorgenkaffemorgentog. Sådanne sammensætninger er ikke medtaget, medmindre de er meget gængse, fx morgenkaffe, eller de kan volde problemer med hensyn til stavning, bøjning eller orddannelse, fx morgencomplet.

AFLEDNINGER OG BØJNINGSFORMER

Substantiver der kan dannes af opslagsord ved tilføjelse af suffikserne (afledningsendelserne) -hed, -en eller -eri, fx enighed, råben, skrigeri, er kun taget med i særlige tilfælde. Det gælder især hvis de har en særlig dannelsesmåde eller kan forekomme i pluralis, fx ægthed, optræden, skænderi.

Participier er normalt ikke opført som selvstændige opslagsord. Ord(former) som fx renset og syngende er således i ordbogen regnet for bøjningsformer af verberne rense og synge. Participier er dog medtaget som selvstændige adjektiver hvis deres betydning eller dannelsesmåde afviger fra de tilsvarende verber, fx frossen, henrykt, sleben, spændende. Endvidere er enkelte af de mest almindelige substantivisk brugte participier optaget som selvstændige substantiver, fx rejsende, studerende.

Uregelmæssige bøjningsformer som fx børndrakintetstørre er medtaget som opslagsord.

FORKORTELSER

De almindeligste forkortelser er medtaget som opslagsord, fx a.m.b.a., kJ og bl.a. I mange tilfælde er der desuden givet oplysning om en forkortelse under det uforkortede opslagsord, fx om kJ under opslagsordet kilojoule og om bl.a. under blandt.

UDRÅBSORD OG LYDORD

Udråbsord og lydord som fx av og bang er kun optaget i meget begrænset omfang. Se nærmere i Retskrivningsreglernes § 62.

STEDNAVNE OG PERSONNAVNE

De fleste danske stednavne som findes i atlasser for folkeskolens højere klasser, er med i ordbogen.
Af udenlandske stednavne er alle statsnavne medtaget. Derudover er udenlandske navne med hvis deres danske staveform afviger fra den originale, fx Holsten og Venedig. Ordforbindelser hvis enkelte led er med som opslagsord, fx Mexicanske Golf, er dog ikke medtaget, og heller ikke sammensætninger der er dannet af et udenlandsk egennavn med uændret fremmed stavemåde og et dansk fællesnavn, fx Malaccahalvøen.

Astronomiske navne som Karlsvognen og Mælkevejen er medtaget som opslagsord, hvorimod navne af typen Løven og Svanen ikke er med.

Personnavne er ikke medtaget som opslagsord.

2. Betydningsoplysninger

Der gives betydningsoplysninger ved opslagsord som skønnes at kunne give anledning til tvivl hos især de yngste af ordbogens brugere. Betydningsoplysningerne er i de fleste tilfælde ganske kortfattede idet de kun skal sikre en hurtig identifikation af opslagsordene. Ordbogens betydningsoplysninger skal derfor ikke betragtes som fuldstændige beskrivelser af de enkelte opslagsords betydning, og ordbogen kan ikke bruges som facitliste for ordenes betydning:

bay|rer sb., -en, -e, -ne (person fra Bayern)

nat|lys sb., -en, natlys, -ene (en plante)

mart|re vb., -r, -de, -t (pine)

mis|tænk|som adj., -t, -me; mistænksommere, mistænksomst (mistroisk)

ri|pen|ser sb. -en, -e, -ne (person fra Ribe)

Nogle betydningsoplysninger er suppleret med brugsmarkører, dvs. oplysninger om begrænsninger i opslagsordets brugbarhed:

ba|jer sb., -en, -e, -ne (uformelt øl)i sms. bajer-, fx bajerflaske

ge|dulgt adj., -e (ældre hemmelig)

u|ni|son adj., -t, -e (musik enstemmig)

Opdelingen i opslagsord er principielt uafhængig af ordenes betydning. Det bevirker at ord med forskellig betydning er slået sammen i ét opslagsord hvis de i øvrigt har samme stavemåde, udtale, ordklasse og bøjning, og hvis de indgår i sammensætninger på samme måde:

løn|ning sb., -en, -er, -erne (betaling for udført arbejde; ræling), i sms. lønnings-, fx lønningsdag, lønningsjern

ra|bat sb., -ten, -ter, -terne (vejkant; fradrag i pris)

Ord der staves ens, men er forskellige med hensyn til udtale, ordklasse, bøjning eller sammensætningsmuligheder, er anført som selvstændige, nummererede opslagsord og er i reglen forsynet med betydningsoplysninger:

1. rad sb., -en, -er, -erne (række); på rad og række; raden rundt

2. rad sb., -en, -e, -ene (person med et særpræg); en snu rad

3. rad sb. (fk.), rad (en måleenhed)

3. Orddelingsangivelser

Opslagsordene er forsynet med forslag til orddeling. Orddelingspunkterne er markeret ved hjælp af lodrette streger. Ordene er delt efter Retskrivningsreglernes § 17 om orddeling uafhængigt af betydningen (jf. dog § 16.2 om ikketilladte orddelinger).

I ord med én eller flere konsonanter mellem vokaler er der som hovedregel delt foran den sidste (eller eneste) konsonant:

blomst|re vb., -r, -de, -t

hus|ke vb., -r, -de, -t

|rer sb., -en, -e, -ne

I ord med en konsonantforbindelse mellem vokaler er der dog som hovedregel delt foran så mange konsonanter som almindeligt kan stå først i et ord, hvis den sidste vokal er en fuldvokal, dvs. en anden vokal end tryksvagt e:

di|plo|mat sb., -en, -er, -erne, i sms. diplomat-, fx diplomatbil

man|dril sb., -len, -ler, -lerne (en abe)

Bemærk at orddelingsangivelserne i opslagsordene kun er forslag. Mange af ordene kan deles på andre måder end den der er angivet i ordbogens alfabetiske del (se Retskrivningsreglernes § 15-17)

4. Dobbeltformer

Nogle ord har to (evt. flere) lige korrekte former. Hver af formerne er anført som opslagsord på sin rette alfabetiske plads med den anden valgfri form i parentes efter sig:

a|na|bol (el. anabolsk) adj., -t, -e (vævsopbyggende); anabole steroider

a|na|bolsk (el. anabol) adj., itk. d.s., -e (vævsopbyggende); anabolske steroider

ca|mou|fla|ge (el. kamuflage) sb., -n, -r, -rne, i sms. camouflage-, fx camouflagefarve

ka|mu|fla|ge (el. camouflage) sb., -n, -r, -rne, i sms. kamuflage-, fx kamuflagefarve

Bøjningsoplysningerne gælder kun opslagsordet og ikke den valgfri form i parentesen.

Som dobbeltformer er regnet ordformer der har samme betydning og samme eller næsten samme udtale, og fortrinsvis sådanne som afviger fra hinanden med bogstaver der ikke udgør et led i ordet. Former som fx fyrre og fyrretyveigangsætning og igangsættelse er således ikke regnet for dobbeltformer.

5. Ordklasseangivelse

Der er anført ordklasseangivelse umiddelbart efter de enkelte opslagsord:

hus sb., -et, -e, -ene, i sms. hus-, fx husgavl, husorkester; alle mand af hus(e); skaffe til huse; have til huse

hy|le vb., -r, -de, -t

for|års|ag|tig adj., -t, -e

ad li|bi|tum adv. (så meget som man ønsker)

Der er dog ikke anført ordklasse ved proprier, ved ord der kun forekommer i en enkelt fast forbindelse, og ved visse ubøjelige ordforbindelser der skrives i mere end ét ord:

Po|ly|ne|sien

flæng: i flæng

i dag

6. Bøjningsoplysninger

Efter de fleste opslagsord er der anført bøjningsformer. Dobbeltformer ved bøjningsformer kan enten være angivet ved hjælp af el. eller i visse tilfælde ved parenteser:

svær|ge vb., -r, -de el. svor, -t el. svoret (jf. svoren)

kry|stal sb., -len el. -let, -ler, -lerne, i sms. krystal-, fx krystalskål

gim|mick sb., -en, -er el. -s, -e(r)ne (noget som skal skabe opmærksomhed)

frø|ken sb., -en, frøk(e)ner, frøk(e)nerne (fork. frk.) (jf. fr.)

trin sb., -(n)et, trin, -(n)ene

Former der er markeret som dobbeltformer, er lige korrekte, uanset deres indbyrdes rækkefølge og uanset parentesernes placering.

SUBSTANTIVER

Ved substantiver er der givet oplysning om bestemt form singularis, ubestemt form pluralis og bestemt form pluralis når disse kendes:

hus sb., -et, -e, -ene, i sms. hus-, fx husgavl, husorkester; alle mand af hus(e); skaffe til huse; have til huse

mus sb., -en, mus, -ene, i sms. muse-, fx museklik, muserede, museunge

|rer sb., -en, -e, -ne (en person), i sms. lærer-, fx lærerforening, lærermangel

gim|mick sb., -en, -er el. -s, -e(r)ne (noget som skal skabe opmærksomhed)

Ved ord der næppe forekommer i bestemt form singularis, er der i parentes givet oplysning om ordets køn, fx

bad|min|ton sb. (fk.)i sms. badminton-, fx badmintonketsjer, badmintonspiller

ma|nage|ment sb. (itk.), i sms. management-, fx managementkursus, managementsprog

Ved nogle pluralisord kan man tale om enkelte eksemplarer af det ordet betegner, fx »Det ene af disse regalier er ..«. Ved sådanne ord er der ligeledes givet oplysning om ordets køn, fx

re|ga|lier sb. pl. (itk.), -ne (symboler på kongeværdighed)

søs|ken|de sb. pl. (fk.), i sms. søskende-, fx søskendeflok, søskenderabat; små søskende, en af mine søskende

Ubøjelige substantiver har blot ordklasseangivelsen sb., fx

frys sb.; køl og frys

ADJEKTIVER OG ADVERBIALER

Ved adjektiver der kan bøjes (og som ikke ender på -t), er det oplyst om ordet tilføjer -t i intetkøn, om det er uændret i intetkøn (itk. d.s.), eller om der valgfrit kan tilføjes -t i intetkøn (itk. d.s. el. -t):

blød adj., -t, -e

ko|misk adj., itk. d.s., -e

harsk adj., itk. d.s. el. -t, -e; harsk(t) smør

Pluralis- og bestemthedsformen er altid oplyst ved adjektiver der kan bøjes:

blød adj., -t, -e

ko|misk adj., itk. d.s., -e

harsk adj., itk. d.s. el. -t, -e; harsk(t) smør

grå adj., -t, grå

tos|set adj., tossede

ma|ger adj., -t, magre; magert kød, mager jord

nem adj., -t, -me

Der er kun givet oplysning om komparation i de tilfælde hvor der sker vokalskifte eller ændring til en anden stamme, og ved adjektiver der ender på -som:

stor adj., -t, -e; større, størst, i sms. stor-, fx storpralende, stortalent; store bededag; Knud den Store; stort set; se stort på noget

gam|mel adj., -t, gamle; ældre, ældst; Gorm den Gamle

lang|som adj., -t, -me; langsommere, langsomst

Oplysningen ubøj. adj. er anført ved adjektiver hvor både intetkønsformen og bestemtheds- og pluralisformen er identisk med opslagsformen; denne oplysning udelukker ikke at ordet kan gradbøjes (kompareres):

rin|ge ubøj. adj.

Adverbialer dannet af adjektiver har normalt samme form som adjektivets intetkønsform. Ved adjektiver på -ig hvor det tilsvarende adverbial kan skrives uden -t, er dette oplyst, og der er altid givet et (eller flere) eksempler på den adverbielle brug af ordet:

rig|tig adj., -t, e, som adv. også uden -t, fx filmen var rigtig(t) god; de kan ikke rigtig(t) overskue konsekvenserne (jf. § 38); det er rigtigt nok (jf. rigtignok)

VERBER

Ved stærke og svage verber hvis infinitiv ender på tryksvagt -e, er præsens, præteritum og præteritum participium anført:

hen|te vb., -r, -de, -t

sen|de vb., -r, sendte, sendt

so|ve vb., -r, sov, -t, i sms. sove-, fx sovedyr, sovemedicin

sky|de vb., -r, skød, skudt, i sms. skyde-, fx skydeinstruktør, skydekonkurrence

Verber hvis infinitiv ender på andre vokaler end tryksvagt -e, har desuden anført passiv, fx

spå vb., spår, spåede, spået; spås

se vb., ser, så, set; ses, sås (jf. ses)

Hvor præteritum participium på -en og en bøjet form heraf forekommer, er det oplyst på følgende måde:

stjæ|le vb., -r, stjal, stjålet (foran fælleskønsord stjålen el. stjålet), stjålne (jf. § 31-34); en stjålen el. stjålet cykel; et stjålet maleri; stjålne genstande

7. Sammensætninger

Ved en del ord er det oplyst i hvilken form de indgår i sam­men­sæt­nin­ger. Nogle ord får tilføjet bindebogstav(er) eller bliver afkortet når de optræder som første led i en sammensætning, andre ord har uændret form i sammensætninger (i sms.):

fa|san sb., -en, -er, -erne, i sms. fasan-, fx fasanjagt

hegn sb., -et, hegn, -ene, i sms. hegns-, fx hegnstråd

ro|te|re vb., -r, -de, -t, i sms. roter-, fx roterovn

Former der er markeret som dobbeltformer, er lige korrekte, uanset deres indbyrdes rækkefølge og parentesens placering, fx

trus|sel sb., truslentruslertruslerne, i sms. trussel- el. trussels-, fx trussel(s)billede, trussel(s)brev

Nogle ord har én form i nogle sammensætninger, og en anden i andre. Ved sådanne ord er sammensætningsoplysningerne anført på følgende måde:

kro|ne sb., -n, -r, -rne, i sms. kron-, fx kronjuvel, og krone-, fx kronebeløb

I disse tilfælde er der på alfabetisk plads medtaget en del sammensatte ord med det pågældende ord som førsteled.

Afvigende sammensætninger er i reglen medtaget som selvstændige opslagsord, men er også angivet som undtagelser vha. dog under førsteleddet i sammensætningen, fx

ren|te sb., -n, -r, -rne, i sms. rente-, fx renteafkast, dog rentes- i rentesregning

be|drift sb., -en, -er, -erne (præstationvirksomhed), i sms. bedrifts-, fx bedriftslæge, bedriftsråd, dog bedrift- el. bedrifts- i bedrift(s)værn

8. Ét eller flere ord?

En del ordforbindelser som skrives i to eller flere ord, og som erfaringsmæssigt volder særlige problemer med om de skal skrives i ét eller flere ord, er medtaget som selvstændige opslagsord. Det gælder først og fremmest danske ordforbindelser som fx i alt, i dag, når som helst, på ny, til sidst.

Sådanne ordforbindelser er tillige anført som eksempler under de enkelte ord i forbindelsen, fx står til sidst under både til og sidst. Under de enkelte opslagsord er der desuden anført en række andre eksempler på ordforbindelser som skrives i to eller flere ord, fx

 præp., adv.; på fode; på færde; på gled; på klem; på langs; på må og få; på ny; på nær; på skrævs; på skrå; på snur; på tide; på tværs; være på vej; tage på vej(e)

tid sb., -en, -er, -erne, i sms. tid-, fx tidtagning, og tide-, fx tidebøn, og tids-, fx tidszone; i tide; på tide; alle tiders el. alletiders; for tiden; somme tider el. sommetider; et års tid

Ved ordforbindelser der skrives i ét ord i nogle tilfælde og i flere ord i andre, er der givet henvisninger mellem ordforbindelserne, og under de enkelte opslagsord er der anført eksempler der viser hvornår der skal skrives i ét ord, og hvornår der skal skrives i flere ord:

i|føl|ge præp. (fork. if.); ifølge loven (jf. 2. i)

2. i præp., adv.; i aften; i aftes ..; i følge med; tre dage i følge (jf. ifølge...

li|ge så; lige så stor (som) (jf. ligeså)

li|ge| adv. (ligesådan, ligeledes); gøre ligeså; ligeså kom han altid for sent (jf. lige så)

En del forbindelser med et adjektiv eller adverbium som førsteled skrives i ét ord når de udtales med hovedtryk på første led og bitryk på andet, fx ildelugt, fintformet og langtur (jf. Retskrivningsreglernes § 18.1), og i to ord når de udtales med lige stærkt tryk på begge led, fx ilde lugt, fint formet og lang tur (jf. Retskrivningsreglernes § 18.2). At ordbogen indeholder sammenskrevne opslagsord som fx ildelugt, fintformet og langtur, medfører således ikke at der ikke kan skrives i to ord når forbindelsen udtales med en anden trykfordeling.

9. Former der ikke fremgår af selve ordbogen

Retskrivningsreglerne giver i visse tilfælde mulighed for at bruge bøjningsformer og lign. som ikke fremgår under de pågældende opslagsord i selve ordbogen. Det drejer sig først og fremmest om følgende tilfælde:

STOFFER, MASSER MV.

Efter Retskrivningsreglernes § 20.4 kan substantiver der betegner stoffer, masser eller væsker (fx ler, lærred, mælk), ofte have en vekslen mellem fælleskøn og intetkøn svarende til en vekslen i betydning. Denne vekslen fremgår ikke under de enkelte opslagsord i selve ordbogen.

BESTEMT FORM PLURALIS

Ved nogle substantiver i ordbogen er der ikke givet oplysninger om bestemt form pluralis. Det drejer sig bl.a. om fremmedord der har -s i ubestemt form pluralis, og som kun sjældent forekommer i bestemt form pluralis (fx aboriginal). I Retskrivningsreglernes § 22.2 er der givet retningslinjer for dannelse af bestemt form pluralis af sådanne ord.

IMPERATIV

Imperativer som fx klistr, saml og åbn fremgår ikke under de enkelte opslagsord, men er omtalt nærmere i Retskrivningsreglernes § 30.2.

10. Forkortelser og ordforklaringer

Listen indeholder de fagudtryk og redaktionelle forkortelser der er brugt i Retskrivningsordbogen. Almindelige forkortelser som bl.a., el., fx er forklaret i selve ordbogen.

adj. adjektiv
adjektiv tillægsord
adv. adverbial, adverbium
adverbial biled
adverbium biord
akkusativ genstandsfald
artikel kendeord
bf. bestemt form
d.s. det samme
el. eller (bruges mellem dobbeltformer)
fk. fælleskøn
fork. forkortelse(r), forkortet
frit prædikativ tilstandsbetegnelse
genitiv ejefald
imperativ bydemåde
infinitiv navneform
itk. intetkøn
komparativ højere grad
konj. konjunktion
konjunktion bindeord
participium tillægsform
pl. pluralis
pluralis flertal
pron. pronomen
pronomen stedord
proprium egennavn
prædikativ omsagnsled
præp. præposition
præposition forholdsord
præsens nutid
præt. præteritum
præteritum datid
præteritum participium datids tillægsform
præt. ptc. præteritum participium
ptc. participium
® registreret varemærke
sb. substantiv
sg. singularis
singularis ental
sms. sammensætning(er)
subjekt grundled
substantiv navneord
superlativ højeste grad
ubf. ubestemt form
ubøj. ubøjelig(t)
vb. verbum
verbum udsagnsord