Spring navigation over
Forside/Nyt fra Sprognævnet/September 2021/Spørg os

Spørg os

Aloe vera

?

Hvordan staves aloe vera på dansk? Er det i et eller to ord? Hvis det er i to ord, skal et af ordene eller begge ord så skrives med stort?

!

Det skal staves aloe vera på dansk, altså i to ord og med småt.

Plantens videnskabelige artsnavn er Aloë vera. I planter og dyrs toleddede artsnavne skrives første ord, slægtsbetegnelsen, med stort (jf. § 12.4 i Retskrivningsordbogen), men hvis et sådant artsnavn indgår i sproget som en helt almindelig betegnelse, skrives det med småt. I forvejen bruges aloe i sig selv som appellativ (fællesnavn), jf. Retskrivningsordbogens alfabetiske del https://dsn.flamingo.ws/ordbog/ro/aloe/.

Hvad angår artsnavnet, bruger vi i almensproget ikke den eksakte skrivemåde fra det videnskabelige navn – med de to prikker (trema) over e’et. Skrivemåden aloe vera er således parallel med skrivemåden cabernet sauvignon, som også er med som eksempel i ovennævnte paragraf.

I sammensætninger med aloe vera som første led skal der være bindestreg mellem sammensætningsdelene, fx aloe vera-plante, aloe vera-gel og aloe vera-shampoo. Det gælder alle sammensætninger hvis første eller sidste led er skrevet i mere end ét ord, jf. § 57.7.a i Retskrivningsordbogen.

ASH

Distributiv singularis, fordelingsental

?

Vi hænger med hovedet. Er det korrekt, eller er det bedre med pluralis: Vi hænger med hovederne?

!

Der er ikke noget mærkeligt eller grammatisk forkert i singularisformen hovedet i sætningen.

Fænomenet går under betegnelsen distributiv singularis (eller fordelingsental) idet singularis bruges med fordelende (distributiv) betydning, dvs. ’en til hver’ eller ’hver især’. Ifølge Grammatik over det Danske Sprog bruges fordelingsental hovedsagelig ved ord som betegner en udelelig del af en helhed, ”dvs. legemsdele, påklædningsdele eller andre integrerede ting” (GDS, 2011, bd. 2, s. 498).

Et eksempel fra en lokalavis har tilsvarende hovedet i singularis:

-Jeg tror, at pausen har været god for os. Folk kommer friske og frejdige tilbage, og de har fået renset hovedet (Aabybro Posten, 14.1.2020).

Der er ret vide rammer for hvad der tolkes som integrerede ting, jf. eksemplet alle børnene skal lægge deres madpakke i køleskabet så snart de er kommet om morgenen. Principielt kunne der være tale om én fælles madpakke, men typisk vil der være tale om en madpakke per barn. Vores viden om verden tillader denne tolkning fordi vi ved at børn normalt har hver sin madpakke med i børnehave.

IEM & ESJ

Have eller være højdeskræk?

?

Hedder det han er højdeskræk eller han har højdeskræk?

!

Det kan hedde begge dele. Hovedreglen er at man bruger en form af være eller blive i forbindelse med adjektiver (tillægsord) og en form af have i forbindelse med substantiver (navneord).

Det hedder altså fx

Han er meget tørstig; Hun var sulten; De har altid været dumme, men fx Han har en vældig tørst; Hun havde en glubende appetit; De har altid haft mod på livet. Ifølge Retskrivningsordbogen (4. udg., 2012) kan højdeskræk være både et substantiv og et adjektiv, og ordet kan således kombineres med både være og have.

Ifølge Nye ord i dansk 1955 til i dag (på https://dsn.flamingo.ws/ordboeger/nye-ord-i-dansk/) er ordet højdeskræk første gang registreret i en dansk kilde i 1984. Det kom med i Retskrivningsordbogen i 1996 med ordklasseangivelsen substantiv. Imidlertid viste det sig at ordet også blev brugt som adjektiv, og i Retskrivningsordbogen fra 2012 blev denne oplysning derfor tilføjet.

 

En tilsvarende udvikling har ordet vandskræk undergået. Substantivet vandskræk har været med i alle officielle retskrivningsordbøger siden 1872, mens adjektivet først blev tilføjet i 2012.

Allerede Ordbog over det danske Sprog (bind 26, 1952) har dog vandskræk med som selvstændigt adjektiv (udviklet af substantivet vandskræk). Af ordbogens eksempler kan nævnes En vandskræk Landkrabbe som De kan nu ikke lære mig at svømme (Emil Rasmussen: De fjærne blaa Bjærge, 1921) og Saadan en vandskræk Skødehund! (Alf Jessen: Margrethe – Nordens Dronning, 1941). Ordbogen betegner adjektivet vandskræk som “dagligsprog”, men denne karakteristik er næppe længere gældende.

I den faktiske sprogbrug kan man også finde eksempler på adjektivisk brug af fx flyskræk og tandlægeskræk:

Den flyskrække danske instruktørs berømte campingbil er blevet sat til salg på Ebay (b.dk 10.2.2011).

Vi er også klar over, at det tager længere tid at behandle tandlægeskrække patienter, men det gør ikke noget. Vi vil bare gerne have, at de har det godt (Ugeavisen Odense 6.8.2016).

Disse ord (samt sceneskræk, skræk og tunnelskræk) er dog stadig kun opført som substantiver i Retskrivningsordbogen.

Jørgen Nørby Jensen, tidligere seniorkonsulent i Dansk Sprognævn.

Coronapas

?

Skriver man coronapas med stort eller lille begyndelsesbogstav?

!

Corona er ikke et navn (et proprium), men et almindeligt navneord (appellativ), og derfor skriver man det med lille. Coronapas er altså parallelt med andre sammensætninger som knallertkørekort, partoutpas osv.

Af hensyn til fuldstændigheden bør det nævnes at første sammensætningsled også kan skrives med k, jf. korona i Retskrivningsordbogen og svaret om corona i Nyt fra Sprognævnet, maj 2020.

ESJ

Pandemi eller epidemi?

?

Hvad er forskellen på pandemi og epidemi? Og hvad er en endemisk sygdom?

!

Ifølge Den Danske Ordbog er en epidemi en ”hurtig og ukontrollabel udbredelse af en smitsom sygdom til et stort antal mennesker inden for et vist område og inden for en forholdsvis kort periode” (Ordnet.dk/ddo).

Ifølge samme ordbog er en pandemi en ”smitsom sygdoms udbredelse over en hel verdensdel eller flere verdensdele” (Ordnet.dk/ddo).

Om man omtaler et udbrud af en smitsom sygdom der dækker en hel verdensdel eller mere, som en epidemi eller en pandemi, afhænger af synsvinkel. Man kan altså godt tale om udbredelsen af corona i fx Danmark i 2020 som en epidemi, skønt sygdommen var udbredt i hele verden. Man anlægger da en synsvinkel hvor man nøjes med at omtale et udsnit af det samlede ramte område, og bruger et begreb der passer til dette udsnit.

Et tredje relevant begreb i denne sammenhæng er endemiske sygdomme. Ordet epidemi bruges typisk i forbindelse med sygdomsudbrud af hurtig og ukontrollabel karakter, som dog varer en forholdsvis kort periode; dette ser man for eksempel i forbindelse med infektionssygdomme som influenza. I sammenligning hermed bruger man ifølge Den Store Danske termen endemiske sygdomme om smitsomme sygdomme som forekommer mere stabilt i befolkningsgrupper, fx malaria i Østafrika (https://denstoredanske.lex.dk/endemi).

ESJ