Mindeord for Jørgen Eriksen, tidligere seniorforsker i Dansk Sprognævn.
JØRGEN ERIKSEN døde d. 16. februar 2019, 92 år gammel. Han blev ansat i Sprognævnet i 1962, hvor han efterfulgte Allan Karker, som var nævnets første sekretær. Jørgen Eriksen gik på pension i 1990 efter lidt mere end 28 år i Sprognævnets tjeneste. I mange år efter kom han stadig jævnligt på Sprognævnet, fulgte med i hvad der foregik, og afleverede sine excerpter med nye ord, som han flittigt noterede sig i sin daglige avis, i radio og tv.
Det videnskabelige personale blev i det unge Sprognævn i 1962 udvidet til tre amanuenser, Jørgen Eriksen i maj, Jørgen O. Jørgensen i august og Arne Hamburger i september, og med Jørgen Eriksens bortgang er den sidste af de tre nu døde. De tre amanuenser blev dem der grundlagde Sprognævnets faglige og administrative arbejdsgange, fortolkede de arbejdsopgaver som var nedfældet i bekendtgørelsen for Sprognævnet, og formede rammer for løsninger af opgaverne, så de rammer kunne række langt ud i fremtiden.
Sammen med kollegaen Arne Hamburger skabte han Sprognævnets svarsamling (der indeholder alle de svar som man gennem tiden har ment var værd at registrere og gemme til senere brug) og ordsamling (som indeholder alle de ord som Sprognævnets medarbejdere gennem tiden har registreret som nye i en eller anden forstand), som man har bygget videre på lige siden, og som er helt centrale i arbejdet i Sprognævnet den dag i dag. De to samlinger blev fra starten ordnet og systematiseret således at overførsel til elektronisk lagring og genfinding var umiddelbar gennemførlig. Det må siges at være forudseende. Samlingerne er desuden en vigtig kilde til forståelse af sprogudvikling, sprognormering og sprogholdninger i samfundet.
Mange af vores lidt ældre læsere vil huske Jørgen Eriksen fra artikler i Nyt fra Sprognævnet, fx Discount-ord, dvs. ord med discount på førstepladsen i en sammensætning, Insiderhandel og insider, og Øko-ord. Eriksens fokus var ofte semantiske udredninger om ord og ordpar, illustreret med fx artiklen om ”Mere end” eller ”flere end”? (At færdes i sproget. Iagttagelser og synspunkter. Dansk Sprognævns skrifter 9, s. 91-98).
Jørgen Eriksen var en flittig ordsamler, og han havde et skarpt blik for netop semantiske ændringer i ordforrådet. Nye ord, som Sprognævnet omhyggeligt registrerer, er ikke blot at en ny ting skabes med en række nye ord til følge, som det er så tydeligt inden for fx it, men det er således også at gamle ord får nye betydninger, fx komfortabel, som siden 1956 bruges i betydningen ’rigelig’, fx en komfortabel sejr, og initiering, som siden 1972 har betydet ’start, opstart, begyndelse’, fx finansiere initieringsfasen. Den ældre brug er alene ’indvielse’. At opdage semantiske forskydninger i den daglige læsning kræver et særdeles godt sprogøre og stor viden om dansk sprog, og det havde Jørgen Eriksen.
Jørgen Eriksen studerede først teologi, men blev cand.mag. i dansk og religionshistorie. Han var en tur omkring undervisningen i gymnasieskolen, men det var ikke lige ham. Før han blev ansat i Sprognævnet, var han arkivar ved Landsarkivet i Odense. Gennem hele livet var han stærkt optaget af litteraturen, og da han blev ansat i Sprognævnet, fik han en særordning om forskningstid til at kunne fortsætte sine studier i litteratur. Forfatterne N.F.S. Grundtvig og ikke mindst Henrik Pontoppidan var hans store interesse. Derudover fik han publiceret en større videnskabelig artikel om Frederik Paludan-Müller, som han fuldførte i sine pensionistår.
Jørgen Eriksen arbejdede sammen med Arne Hamburger om forkortelser, og det resulterede i den første forkortelsesvejledning, som nævnet udgav i 1988. Den blev revideret i 2003 under titlen Rigtigt kort af to yngre kollegaer. Jørgen Eriksen deltog først alene, siden sammen med mig, i det store nordiske nyordsprojekt hvor det norske, svenske og danske sprognævn udarbejdede nyordsbøger efter ensartede principper og med oplysninger om nyordenes parallelle ord i de andre sprog. Jørgen Eriksen nåede at redigere bogstavet b og dele af bogstavet p, mens jeg, som fik en flerårig bevilling til udelukkende at arbejde med projektet, tog resten af alfabetet. Jørgen Eriksen var nemlig ikke lige til at frigøre fra sin meget væsentlige opgave som administrator i Sprognævnet. Det var ikke mindst dette arbejde som gjorde ham til primus inter pares, den første blandt ligemænd.
Dansk Sprognævn hyldede Jørgen Eriksen med et særnummer af Nyt fra Sprognævnet i anledning af at han blev pensioneret 1. oktober 1990. Her bidrog kollegaerne med artikler i taknemlighed overfor en læremester, vejleder og kollega.
Jørgen Eriksen var en meget privat mand, og han havde tætte skodder mellem sit arbejde, sin familie og sine venner. Han blandede dem ikke sammen, kun lidt vidste vi kollegaer om hans andre verdner. Mærkeligt var det så da han kom på plejehjem, at opleve at de tætte skodder blev opløst en smule, og jeg hørte om hans liv udenfor Sprognævnet: familien, som han var tæt knyttet til, en cykeltur til Bergen, lange cykel- og vandreture rundt i Danmark og de årlige ophold i familiens sommerhus, på Rold Storkro og på badehotel ved Vesterhavet.
Den position som Sprognævnet har i dag, skyldes i høj grad det pionerarbejde som han sammen med sine samtidige kollegaer har lagt i udviklingen af nævnet som en åben, imødekommende og udadvendt institution som giver vejledning i det danske sprog til enhver der har behov. Hans betydning for Sprognævnet og for os der har kendt ham, har været kolossal.
Ære være hans minde.