SKAM har fået unge danskere til at blive bedre til at forstå norsk

Unge danskere der har set Skam er bedre til norsk end unge der ikke har set serien, og i øvrigt synes Skam-seere også væsentligt bedre om det norske sprog. Forskellen mellem grupperne er ikke tilfældig, og meget tyder på at det netop er Skam der har forårsaget denne variation.

Når skandinaver mødes, sker det ofte at vi vælger at kommunikere med hinanden på vores modersmål. Denne nabosprogskommunikation er for mange en selvfølge og anses som en vigtig del af opretholdelsen af en fællesskandinavisk identitet og et skandinavisk kultur- og sprogfælleskab. Dog har nyere undersøgelser af nabosprogsforståelsen i Norden peget på at nabosprogsforståelsen både i Danmark og Sverige er faldet siden 1970’erne, og i dag foretrækker mange unge skandinaver derfor at kommunikere med hinanden på engelsk fremfor på nabosprogene (Åkesson & Delsing 2005). Dette valg af kommunikationssprog er i øvrigt også helt forståeligt: Nyere undersøgelser viser nemlig bl.a. at unge svenskere er bedre til engelsk end dansk, og at unge nordmænd forstår talt engelsk bedre end talt dansk (Gooskens 2006).

Årsagerne til den sproglige udvikling er mange: globaliseringen og det flyttede fokus fra det nære Norden til resten af verden, ophævelsen af fjernsynsmonopolet, den angloamerikanske kulturs dominans af ungdomskulturen og internettets fremkomst er alle fænomener der udfordrer vilkårene for det nordiske fællesskab, og derfor også for nabosprogsforståelsen. Men hvad skal der så egentlig til for at ændre denne udvikling? Hvordan kan unge danskeres forståelse af nabosprogene forbedres, og lige så vigtigt: Hvordan kan deres interesse for nabolandene og deres sprog øges?

Et muligt bud på dette dukkede op i efteråret 2016 da den norske ungdomsserie SKAM pludselig tog Danmark – og danskerne – med storm. Serien, der omhandler en gruppe unge mennesker og deres gymnasietid i Oslo, blev rost fra mange sider og italesat som et nordisk gennembrud der potentielt kunne være med til at bryde den førnævnte sprogbarriere. Spørgsmålet var dog om serien egentlig havde den store effekt som det blev fremsat af de mange entusiaster. For at undersøge dette problemfelt nærmere udformede jeg i foråret 2017 en kombineret sprogforståelsestest og spørgeskemaundersøgelse hvor der deltog 159 gymnasieelever fra Silkeborg Gymnasium.

Sprogforståelsestesten

Undersøgelsen blev udført i syv gymnasieklasser fordelt over alle tre klassetrin. Sprogforståelsestesten målte gymnasieelevernes lytte- og læseforståelse af norsk, og den anvendte både videoindhold, lydmateriale uden visuel støtte samt tekstmateriale fra en nyhedsartikel og en ungdomsroman.

I sprogforståelsestesten kunne eleverne maksimalt score 30 point; 20 point i lyttetesten og 10 point i læsetesten. For at undersøge hvorvidt eleverne der havde set SKAM, besad en bedre norsk sprogforståelse blev resultaterne fra gruppen af SKAM-fans sammenlignet med resultaterne fra gruppen af elever der ikke havde set serien.

Som det fremgår af det ovenstående skema, havde langt størstedelen af undersøgelsens deltagere set SKAM. Naturligvis ville det have været at foretrække at antallet af testpersoner i hver gruppe var mere lige, men fordelingen er et resultat af SKAMs popularitet og kan derfor ses som en bekræftelse af seriens succes i netop denne aldersgruppe. Sprogforståelsestestens resultater viste at de af eleverne der havde set SKAM, gennemsnitligt præsterede 4 point bedre i sprogtesten end gruppen af elever der ikke havde set serien. Dette gjorde sig gældende ikke kun i lyttetestene, men også i læsetestene. Især tydeliggjordes det at gruppen af elever der havde set SKAM, præsterede bedre hvad angik talt norsk. Gruppen formåede derfor bl.a. at forstå mere af det indhold der blev formidlet i det uddrag fra X Factor som de blev præsenteret for. Især fremgik det at de, i modsætning til gruppen af elever der ikke havde kendskab til SKAM, var mindre afhængige af ekstralingvistiske hjælpemidler som eksempelvis X Factors genkendelige format og opbygning og anvendelse af baggrundsmusik.

Ligeledes præsterede gruppen af elever der havde set SKAM også bedre i den anden lyttetest, nyhedsoplæsningen, hvor gruppen eksempelvis formåede at få flere rigtige delsvar med i de af spørgsmålene der krævede mere end blot ét svar. Således angav 20 % af gruppen af SKAM-seere to delsvar på spørgsmålet ”Kong Harald er interesseret i og optaget af en række ting, hvilke?” mens kun 5 % i gruppen af elever der ikke havde set SKAM, fik to delsvar med i deres besvarelser. Hvad angår læsetestene præsterede gruppen af elever der havde set SKAM også bedre i disse. Eksempelvis var 47 % af SKAM-fansene i stand til at oversætte det norske ord kanskje til det danske måske, mens 20 % af gruppen af elever der ikke havde set SKAM, angav dette rigtige svar.

Som det førnævnte eksempel også viser, var der, til trods for at gruppen af SKAM-seere overordnet præsterede bedst i sprogforståelsestesten, visse sproglige udfordringer på tværs af grupperne. Særligt var der problemer med det norske titalssystem der varierer ganske meget fra det danske tyvetalssystem; i lyttetesten hørte derfor 30 % af alle eleverne eksempelvis det norske talord åtti som det danske otte, til trods for at nyhedsoplæsningen omhandlede den aldrende norske konges fødselsdag. Som man også kunne forvente, havde de unge, uanset om de havde set SKAM, desuden i læsetesten problemer med norske ord der ligner danske ord, men som ikke betyder det samme, altså de ”falske venner”. Det gjaldt fx det norske ulike der af under 5 % i begge grupper blev oversat til den i konteksten korrekte glose, forskellige; i stedet blev det oftest oversat med betydningen ulige.

I den forstand pegede resultaterne altså også på at danske unge, uagtet om de har set SKAM eller ej, kunne have gavn af at blive nærmere indført i de vigtigste strukturelle forskelle og ligheder mellem dansk og norsk da det givetvis ville hjælpe dem væsentligt i mødet med det norske sprog i både skrift og tale.

Skam har ændret holdningen til det norske sprog

Det er dog ikke kun de unges sprogforståelse som SKAM har været med til at ændre. Undersøgelsen indikerede også at serien potentielt har været med til at påvirke de unges sprogholdninger, og altså dermed deres opfattelse af og holdninger til det norske sprog. I hvert fald angav 72 % af eleverne i gruppen der havde set SKAM, at de vurderede det norske sprog som enten meget smukt eller smukt, mens kun 27 % i gruppen af eleverne der ikke havde set serien, angav dette valg:

Dette er først og fremmest interessant fordi sprogholdningerne afspejler sprogbrugernes interesse for et givent sprog, og derfor ofte også deres motivation for at lære det. Af den årsag viste undersøgelsen også at de af eleverne der havde en meget positiv holdning til det norske sprog, præsterede bedre i sprogforståelsestesten. Faktisk scorede de af eleverne der havde svaret at norsk er meget smukt, 16,7 point i sprogforståelsestesten, mens gruppen der havde svaret meget grimt, kun scorede 5,5 point i testen.

Netop denne erfaring er interessant, for det er ganske vigtigt og opsigtsvækkende, hvis SKAM har været med til at påvirke de unges holdninger til det norske sprog i en positiv retning. Det kan nemlig eksempelvis have motiveret disse unge mennesker til at udvise en større interesse for det norske sprog og kan derfor også have været med til at skabe grobunden for at de på sigt kan forbedre deres norske sprogforståelse yderligere. Derudover bør det også ses som positivt at norsk i nogle unges øjne nu måske i højere grad anskues som værende interessant og spændende, hvilket ikke mindst er forårsaget af sproglige slangudtryk som drittkul (”skidecool”) og kødder du (”joker du”) der benyttes hyppigt i serien og blev en del af mange SKAM-fans’ sproglige repertoire. De norske udtryk er givetvis endnu ikke på samme popularitetsniveau som engelsk slang, og norsk opfattes givetvis stadig endnu primært som morsomt og uskyldigt snarere end sejt og farligt, men for første gang i en lang periode har et af nabosprogene gjort indtryk på den yngre generation og markerer sig måske som en lille udfordrer til det engelske sprog der i efterhånden lang tid har domineret som det foretrukne fremmedsprog blandt unge danskere.

Valget af undertekster har betydning for den sproglige udvikling

Et overraskende udbytte af undersøgelsen viste sig desuden at være et interessant perspektiv på underteksternes betydning for indlæringen af nabosprog. Da SKAMs distributionsform indebar at serien blev sendt i små daglige bidder på NRK’s blog, betød det at mange danske SKAM-fans måtte se serien enten uden undertekster eller med norske undertekster. Dette er interessant da anvendelsen af intrasproglig tekstning, dvs. originalsprogstekstning og dermed undertekster på samme sprog som lyden, flere gange er blevet fremhævet som gavnligt for indlæringen af et fremmedsprog da det muliggør associationsprocesser mellem lyd og skrift (Danan 2014).

I tråd med førnævnte observation mht. undertekstvalg præsterede gruppen af elever der havde angivet at de havde set SKAM med norske undertekster, også væsentligt bedre i sprogtesten: de scorede nemlig 15 ud af 30 point. Dette står i kontrast til gruppen af elever der så serien med dansk tekstning på DR3 eller DRTV: denne gruppe opnåede nemlig 10 ud af 30 point i sprogforståelsestesten og klarede sig derfor på niveau med gruppen der ikke havde set SKAM. Ligeledes angav 96 % af de elever der havde set SKAM med norske undertekster, at de var blevet bedre til norsk efter at have set serien, mens 70 % af dem der så SKAM med danske undertekster, gav samme vurdering.

Det tyder altså på at anvendelsen af intrasproglig tekstning kan være produktiv for udviklingen af en bedre nabosprogforståelse. Således peges der dermed også på at det ikke nødvendigvis er SKAM der har forbedret de unges sprogforståelse, men snarere mødet med SKAM med norske undertekster. Af denne årsag indikerer undersøgelsens resultater derfor også at eksponeringen for dansk tekstning på norsk TV-indhold potentielt kan opfordre til automatadfærd hvorved publikum mister muligheden for at oparbejde det norske ordforråd og den ordgenkendelse som muliggøres med intrasproglig tekstning hvor der skabes sammenhænge mellem talt og skrevet norsk.

Denne iagttagelse er interessant, for hvad hvis nabosprogsforståelsen i Skandinavien simpelthen kan forbedres ved blot at lade de tre skandinaviske public service-kanaler give borgerne muligheden for at kunne vælge intrasproglige tekster til på skandinaviske programmer? Eller endnu bedre, hvis de geoblokeringer der begrænser skandinaviske brugeres adgang til indhold på baggrund af deres geografiske placering, blev fjernet og åbnede muligheden for at skandinaver frit havde adgang til fælleskandinavisk medieindhold, bl.a. gennem streamningtjenester hvor muligheden for at tilvælge intrasproglig tekstning allerede findes.  Ophævelsen af geoblokeringerne i Skandinavien, og i resten af Norden, er i øvrigt et mål som Nordisk Råd, i kølvandet på SKAMs succes, er interesseret i at opnå, og derfor er det ikke urealistisk at vi snart ser en ændring på netop dette område.

Hvad nu?

Undersøgelsen udført på Silkeborg Gymnasium er med til at belyse en række interessante perspektiver hvad angår nabosprogsforståelse. Først og fremmest fremhæver undersøgelsen at det ikke blot er nabosprogsundervisning og aktiv kontakt med norske sprogbrugere som kan have en gavnlig effekt for den norske sprogforståelse. Undersøgelsen understreger ydermere at kontakt med film og tv fra nabolandene kan have en mærkbar betydning for både udviklingen af mere positive sprogholdninger til nabosprogene, men også for selve nabosprogforståelsen.

I denne sammenhæng er det derfor vigtigt at overveje hvad SKAM gjorde rigtigt. Først og fremmest mødte serien de unge i øjenhøjde og skabte massivt publikumsengagement gennem anvendelsen af et narrativ opbygget over korte daglige episoder der udspillede sig på en række forskellige medieplatforme og gav publikum adgang til ny information hver dag. Dertil kommer det faktum at serien baserede sig på en stor mængde empiri bestående af interviews lavet med unge nordmænd, hvorfor seriens indhold var en direkte afspejling af temaer og problematikker som er særligt interessante for et ungt publikum. På den måde behandlede serien selvsikkert både tabubelagte emner som homofobi, seksuelle overgreb og racisme, men også almengyldige temaer som ensomhed, kærestesorger og identitetskonflikt. Sproget som anvendtes i serien, afspejler – ligesom indholdet – tilmed autentisk, norsk ungdomssprog og baserer sig ligeledes på mange timers research og observation af unge nordmænds sproglige ageren på blandt andet Messenger og Instagram. At sproget er tidssvarende og autentisk er dog nok ikke noget som danske unge har kunnet be- eller afkræfte. Snarere er det givetvis mødet med norsk ungdomssprog og indsigten i at norsk ungdomssprog kan noget andet end dansk ungdomssprog, der har skabt en fascination og interesse for det norske sprog hos mange unge danskere. Men hvad er det som det norske ungdomssprog kan? Først og fremmest viser det en anden tilgang til engelske låneord, og således er mange danske unge for eksempel nu blevet bevidste om, at låneord som fuck og cool på norsk er tilpasset det norske sprog og staves føkk og kul, hvilket giver ordene et helt nyt liv og udtryk for danske øjne. Ydermere indeholder norsk ungdomssprog som nævnt slangudtryk som er helt nye i danske ører. Dette gælder eksempelvis udtryk som drittkul (”skidecool”) og drittsekk (”røvhul”) der har gjort danske unge bevidste om at norsk ungdomssprog godt nok ligner dansk, men at det også har helt unikke, sjove og interessante særtræk som vi ikke finder i dansk ungdomssprog.

I gennemgangen af SKAMs mange kvaliteter bliver det tydeligt at der i seriens tilblivelse og distributionen har været en seriøs og engageret tilgang til ungdommen, og det er netop denne tilgang som har været med til at bane vejen for seriens popularitet og derfor også dens sproglige indflydelse.

For at en tv-serie kan få gennemslagskraft hvad nabosprogsforståelsen angår, kræver det altså at serien har et højt kvalitetsniveau og formår at vække en reel interesse hos sit tilsigtede publikum. Dertil kommer også det centrale faktum at en skandinavisk serie – hvis den skal have en gennemslagskraft hvad angår nabosprogsforståelsen – bør vises med intrasproglig tekstning, fremfor undertekster på publikums modersmål.

Chancen for at SKAM er med til at markere et centralt skift i nabosprogsforståelsen, er måske ikke stor, men om ikke andet har serien været med til at gøre mange danske unge yderligt bevidste om Norge og det norske sprog, og for nogen har serien måske endda været med til at understrege at de trods alt har mere tilfælles med unge i Oslo end unge i Los Angeles – når det kommer til stykket.

Litteratur

Danan, Martine (2014)”Subtitling as a Language Learning Tool: Past Findings, Current Applications, and Future Paths” I: Gambier, Yves m.fl. Subtitles and Language Learning: Principles, strategies and practical experiences.

Delsing, Lars-Olof & Åksesson, Katarina (2005) Håller språket ihop Norden: en forskningsrapport om ungdomars förståelse av danska, svenska och norska, København: TemaNord 2005:573.

Gooskens, Charlotte (2006) ”Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst – engelsk eller dansk” Tidskrift for Sprogforskning 4.1-2.

Price, Karen (1982)”Closed-captioned TV: An untapped ressource” Matesol Newsletter 12.