Spring navigation over
Forside/Nyt fra Sprognævnet/Maj 2021/Spørg os

Spørg os

Hindbær og brombær

?

Hvad betyder førsteleddene hind- og brom- i hindbær og brombær, og hvor kommer de fra?

!

Førsteleddet brom- i brombær stammer fra det oldhøjtyske bramo, som betyder 'tornebusk'. Det er derimod uvist hvad førsteleddet hind- i hindbær kommer af, men ifølge Ordbog over det danske Sprog betegner det muligvis en hind, altså en hunhjort. Hindbær får da betydningen 'bær som hinden ynder at spise'.

I det hele taget er det ikke umiddelbart klart hvad førsteleddet i mange bærord betyder. Dette gælder fx stikkelsbær, kirsebær, hyldebær og tyttebær. Fælles for disse førsteled er desuden at de kun indgår i bærord, men ikke i andre sammenhænge.

I sprogvidenskaben har den slags elementer givet navn til begrebet 'tyttebærmorfem'. Et morfem er det mindste betydningsbærende element, og et tyttebærmorfem er således et morfem der opfører sig som morfemet tytte i tyttebær.

MN

Folkeret

?

Det irriterer mig at mange i dag oversætter det engelske international law til international lov på dansk. For det har vi faktisk et gammelt etableret ord for, nemlig folkeret, der betyder det samme.

!

Vi har kigget på hvordan international lov og folkeret bruges i en række avisartikler.

International lov bruges i nogle tilfælde helt konkret om en 'lov som er international', fx Det er som regel kun obligationer udstedt under international lov, der giver investorerne mulighed for i praksis at trække landet i retten. Berlingske 5.11.2012.

Som du har bemærket, bruges det også synonymt med folkeret, og international (humanitær) lov ser i det følgende eksempel ud til at være en direkte oversættelse af det engelske international law, fx "De vilkårlige bombardementer af befolkede områder med eller uden advarsel er i modstrid med international humanitær lov," siger Johannes van der Klaauw ifølge Reuters. Berlingske 23.12.2015.

Så vidt vi kan bedømme, kunne der i dette eksempel lige så godt have stået folkeretten i stedet for international humanitær lov.

Ifølge Den Danske Ordbog (Ordnet.dk/DDO) betyder folkeret 'sæt af retlige konventioner der gælder for forhold mellem selvstyrende samfund', og ordbogen giver dette eksempel: at vilkårlig bombning af civile i beboelsesområder er i strid med folkeretten, hersker der ingen tvivl om. Information 28.3.2020.

Der er også eksempler hvor begge udtryk bruges i samme sætning, sandsynligvis for at variere sproget og udfolde emnemæssige nuancer. I dette eksempel tales der først om international menneskerettighedslovgivning og derefter om den humanitære folkeret:

Den nye knopskydning i FN går under forkortelsen IIIM, der står for The UN International, Impartial and Independent Mechanism, og den skal indsamle, opbevare og konsolidere beviser på overtrædelser af international menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret begået i Syrien siden marts 2011 til brug for et fremtidigt retsopgør. Berlingske 5.3.2017.

Når vi kigger nærmere på brugen af de to udtryk i to landsdækkende dagblade i årene 2011-2016 (5 år hvor vi har sammenlignelige data fra begge dagblade), kan vi se at udtrykkene bruges i alle årene, og at folkeret/folkeretten bruges mest.

I 2012 bruges udtrykkene i Berlingske i et antal artikler som fordeler sig således:

  • international lov: 10
  • folkeret (inkl. folkeretten): 15

I 2012 bruges udtrykkene i Politiken tilsvarende:

  • international lov: 6
  • folkeret (inkl. folkeretten): 44

I 2014, hvor Rusland invaderede Krim, tales og skrives der meget om emnet, og fordelingen er således:

Berlingske

  • international lov: 8
  • folkeret (inkl. folkeretten): 38

Politiken

  • international lov: 7
  • folkeret (inkl. folkeretten): 57

De øvrige års avisdata viser ikke store udsving i brugen af de to udtryk.

Tallene viser at folkeret og folkeretten står stærkt i sprogbrugen i landsdækkende dagblade, og de viser at international lov bruges på et stabilt (lavfrekvent) niveau gennem 2011-2016.

Selvom det kan medføre irritation for dig og andre, er det muligt at international lov med tiden gradvist bliver mere almindeligt – om det en dag bliver hyppigere end folkeret, eller om de vil blive brugt side om side, vil vise sig.

IEM

Indbyggere i Belarus

?

Udenrigsministeriet har meldt ud at man fremover vil anvende navnebetegnelsen Belarus i stedet for Hviderusland.

Fra Udenrigsministeriets side vil vi anvende betegnelsen belarusere/belarusisk om indbyggerne, om end vi er bekendt med, at repræsentanter fra det belarusiske civilsamfund ønsker at betegne sig selv som belarusianere/belarusiansk. I Sverige kan vi se, at belarusiska anvendes som betegnelse. Så vidt vi kan forstå, kan man ikke tale om en korrekt betegnelse for indbyggerne i Belarus, da der jo ikke er etableret en fast sprogpraksis endnu. Er det rigtig forstået?

!

Vi rådgiver oftest ud fra sprogbrugsprincippet, men i denne sag hvor det gælder indbyggerbetegnelse og adjektiv i forbindelse med landenavnet Belarus (også kendt som Hviderusland), er der endnu ikke etableret en sprogbrug vi kan læne os op ad.

Vi støtter dog at I forsøger jer med indbyggerbetegnelsen belaruser og adjektivet belarusisk.

Mht. indbyggerbetegnelsen er endelsen -er det naturlige førstevalg når vi i dansk skal betegne ’en person eller ting med et bestemt geografisk tilhørsforhold’ (Den Danske Ordbog, DDO), jf. fx italiener, som er sammensat af Italien og -er. Endelsen -er har en lang tradition i dansk og kommer sproghistorisk fra norrønt -ari, oldengelsk -ere. Det vil derfor være nærliggende med belaruser som en afledning af Belarus (Belarus + -er). Formen belarusser ville egentlig være endnu mere oplagt rent sprogligt, jf. at vi allerede har formen russer, men belarusser giver ikke meget mening når det politiske ønske er at associationer til Rusland og russere skal undgås.

Mht. adjektivet er -isk også et naturligt valg til et adjektiv knyttet til et landenavn (ifølge DDO kan -isk bruges om ’tilhørsforhold til et bestemt land eller til en bestemt by, institution el.lign.’, jf. belgisk eller parisisk).

Stavelsen rus må nok udtales med lang (stødt) vokal i afledningerne belaruser (indbyggerbetegnelse) og belarusisk (adjektiv). I engelsk er der ifølge lexico.com tryk på sidste stavelse: /ˌbɛləˈruːs/. Den trykfordeling kunne godt overføres til dansk uden at det ville virke alt for kunstigt: [bεlaˈʁuˀs], selvom der ikke umiddelbart er nogen dansk udtaletradition vi kan læne os op ad. Men det lykkedes Sprognævnet i sin tid at få folk til at sige Moldova med samme trykfordeling som i Medova(te) med tryk på anden stavelse. Faren ved formen belaruser er dog at nogle måske vil udtale det med en kort vokal og en anden vokalkvalitet svarende til stavemåden belarusser, og det kan medføre stavefejl. Til trods for denne risiko mener vi dog at belaruser er den bedste form når det gælder indbyggerbetegnelsen.

Til sammenligning har man i engelsk Belarusian (udtalt med langt u) for både adjektivet og indbyggerbetegnelsen. Ifølge lexico.com var Belorussian (udtale med kort u) den tidligere betegnelse, som altså nu er forladt, og som ville svare til belarusser og belarussisk. I svensk er indbyggerbetegnelsen belarusier, og adjektivet er belarusisk. For begge svenske afledninger gælder det at udtalen med langt u er den eneste forekommende (https://www.isof.se/sprak/sprakradgivning/aktuellt-sprakrad/granskade-rad/2020-06-24-vitryssland-eller-belarus.html). I tysk er belarussisch (adjektiv) og Belarusse/Belarussin (indbyggerbetegnelse) blevet anbefalet i 2019 (https://uepo.de/wp-content/uploads/2020/08/staatennamen_verzeichnis_breg_2019.pdf), men Die Belarusisch-Deutsche Geschichtskommission har i 2020 anbefalet belarusisch og Belarusen.

Mht. belarusianer vil endelsen -(i)aner (der 'betegner en person fra et bestemt land eller område eller fra en bestemt by', som i fx colombianer, jf. DDO) normalt kun blive anvendt hvis der er problemer med førstevalgsendelsen. Endelsen -(i)aner er udviklet af latinsk -anus eller sideformen ‑ianus.

MR

Vidste du ...

… at Retskrivningsordbogen kun indeholder enkelte udråbsord og lydord i deres mest brugte staveformer? Udråbsord er fx av, ha, uh, uha, æh og åh, og lydord er fx bang, pift, plaf, vov og øf.

Stavningen af sådanne ord ligger principielt udenfor Retskrivningsordbogens område. Man kan således både variere de staveformer der er nævnt i ordbogen, og man kan bruge udråbsord og lydord som slet ikke er med i ordbogen, fx boiiiinnnng, hir-hir, pliiinnng, schyy, sshh og vrouuuummm.

Se mere i retskrivningsreglernes § 62.

Lydord