Spring navigation over
Forside/Nyheder og arrangementer/Vil du med til Sprogdagen 2021?
13.8.2021

Vil du med til Sprogdagen 2021?

Den 28. september 2021 uddeles Sprogprisen.dk. Det sker på Sprogdagen 2021.

Sprogdagen 2021 er et både fagligt og festligt arrangement der sætter fokus på sprog. På Sprogdagen kan du høre inspirerende indlæg om krisekommunikation, som er årets tema. Efter indlæggene uddeles årets sprogpriser.

Tilmeldingen til Sprogdagen 2021 åbner den 16. august kl. 09.00.

Indstil tekster til Sprogprisen.dk 2021

Er du stødt på en tekst der fortjener en sprogpris? Så indstil den til Sprogprisen.dk 2021. Du kan indstille tekster i fire kategorier:

  • Årets bedste tekst
  • Årets bedste SoMe-tekst
  • Årets bedste visuelle budskab
  • Årets bedste krisekommunikation (temakategori)

 

Tid og sted: Tirsdag den 28. september 2021, kl. 16.30-20.00, Journalisthøjskolen, Helsingforsgade 6A-D, 8200 Aarhus N.