Spring navigation over
Forside/Nyheder og arrangementer/Sprog i Norden 2022 er udkommet
19.8.2022

Sprog i Norden 2022 er udkommet

Dette års nummer af Språk i Norden er netop udkommet og indeholder bidrag fra det nordiske sprogmøde i 2021. Mødet havde sprogteknologi som tema og blev afholdt virtuelt med Språkrådet i Norge som vært.

I Språk i Norden 2022 kan du blandt andet læse disse artikler:

  • Peter Juel Henrichsen: Robotten – Den hundredårige der kom ind på scenen og ikke forsvandt
  • Michael Stormbom: Tillgänglig textning med hjälp av språkteknologi
  • Sandra Saxov Lamhauge & Iben Nyholm Debess: Talegenkendelse og sprogteknologi på Færøerne

Desuden indeholder årets nummer oversigter over de nye nordiske publikationer om sprog der udkom i løbet af 2021.

Språk i Norden er gratis og publiceres på Tidsskrift.dk.

Språk i Norden er et årsskrift der udgives af Netværket for Sprognævnene i Norden. Det publiceres i forbindelse med sprognævnenes årlige møde, der i år afholdes den 25. august.

Språk i Norden er udkommet siden 1970. Årsskriftet redigeres af de nordiske sekretærer i sprognævnene (eller tilsvarende) i Danmark, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge og Sverige. Den nordiske sekretær fra Danmark er Marianne Rathje.

Læs Språk i Norden 2022.