Nyt undervisningsmateriale: 'Det danske sprog i forandring'
Undervisningsmaterialet ’Det danske sprog i forandring’ består af fem dokumentarfilm til undervisningsbrug med tilhørende opgaver som sætter fokus på det danske sprog i forskellige kontekster, både indenfor og udenfor Danmarks grænser. Dansk Sprognævn har bidraget med konsulentbistand.
Ambitionen er at præsentere elever i gymnasieskolen for et bredt spektrum af perspektiver på det danske sprog og vise at sprog er andet og meget mere end bare kommunikation.
“I Dansk Sprognævn forsker vi i sprogets udvikling, og vi bliver tit spurgt om hvordan dansk udvikler sig, og det har derfor været oplagt for os at bidrage til undervisningsmaterialet, som forhåbentlig kan give gymnasielever en bedre forståelse for det danske sprogs mange facetter”, siger seniorforsker Marianne Rathje fra Dansk Sprognævn.
Det danske sprog bevarer den danske historie og kulturarv, men det er samtidig et værktøj til at optage og omforme nye idéer og strømninger og tilpasse sig fremtiden. Sproget har gennem tiden forandret sig, og det vil det blive ved med – men hvorfor og hvordan?
Materialet belyser hvordan det nogle gange sker af nødvendighed fordi man ellers ikke ville kunne gøre sig forståelig. Andre gange sker forandringen på grund af sprogets funktion som udtryk for identitet og kulturelt tilhørsforhold.
Hvilken rolle spiller det danske sprog for eksempel, når man er indvandrer til eller udvandrer fra Danmark? Filmene viser bl.a. hvad dansk sprog betyder for efterkommerne af de danskere der udvandrede til Argentina, og sætter deres oplevelse op imod unge indvandreres oplevelser af det at være tosproget i Danmark i dag.
Filmene ser også på hvad dansk betyder for de unge i det danske mindretal syd for den dansk-tyske grænse. Og for de unge færinger. Er det danske sprog et omdrejningspunkt i deres hverdag? Og hvad betyder sproget for identiteten?
Materialet undersøger også betydningen af vores forskellige måder at tale dansk på med udgangspunkt i sønderjysk og multietnolekt, dvs. nye og gamle måder at tale dansk på. Er multietnolekt bare dårligt ’perkerdansk’? Og er man nødvendigvis gammel hvis man taler sønderjysk i hverdagen?
Bag undervisningsmaterialet står en række kræfter
- Projektledelse og faglig konsulent: Karoline Kühl (tidl. Københavns Universitet).
- Seniorforsker Marianne Rathje fra Dansk Sprognævn har ydet faglig konsulentbistand. Desuden har Sabine Kirchmeier, Dansk Sprognævns tidligere direktør, været med i projektets opstartsfase.
- Projektet er finansieret af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Skibsreder Carsten Brebøls Almennyttige Fond, Undervisningsministeriets udlodningsmidler samt midler fra Forskningsafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.