NoDaLiDa 24 – kommende konference om sprogteknologi
Det er altid omgivet med stor spænding og hemmelighedskræmmeri når NEALT (Nord-Europas komite for sprogteknologi) skal vælge den næste vært for den store nordiske sprogkonference NoDaLiDa. Den 2. juni 2021 blev sløret løftet.
I 2023 overgår værtskabet til Færøernes Universitet i samarbejde med Dansk Sprognævn.
NoDaLiDa ("De Nordiske Datalingvistikdage") blev afholdt første gang helt tilbage i 1977 i Göteborg og er siden gået på omgang mellem alle de nordiske lande inklusive Baltikum. Det er første gang at konferencen finder sted på Færøerne. Det Færøske Universitet (Fróðskaparsetur Føroya) bidrager med alt det praktiske, mens Dansk Sprognævn bærer hovedansvaret for det faglige.
Konferencen, som har sprogteknologien som sit hovedemne, forventes at tiltrække 200 forskere, men er i øvrigt åben for deltagelse af alle interesserede.