Bestyrelsesmøde om komma

Sprognævnets bestyrelse drøfter på dagens bestyrelsesmøde bl.a. den offentlige debat om kommaet. Det skal vurderes hvordan reglerne fungerer i praksis efter den seneste ændring i 2004. Der er tale om en indledende drøftelse. Sprognævnet har i sin nyligt indgåede rammeaftale med Kulturministeriet bl.a. lagt vægt på et tættere samarbejde med uddannelsessektoren om formidling af viden om dansk sprog og retskrivning, og her vil erfaringerne med tegnsætningen også indgå.

Ændringer af retskrivningsreglerne, som også indeholder regler for tegnsætning, er en omfattende og langvarig proces der kræver grundige undersøgelser og godkendelser i flere instanser. Der kan derfor næppe forventes ændringer i de gældende kommaregler i den nærmeste fremtid.

De gældende kommaregler har kun en enkelt paragraf (§ 49) med generel valgfrihed. Diskussionen af kommareglerne drejer sig først og fremmest om denne paragraf. Valgfriheden gælder kun det såkaldte startkomma, dvs. det komma man sætter når en ledsætning (som også kaldes bisætning eller underordnet sætning) begynder.

fx

Han så, at hun kunne sætte komma (her er der et startkomma).

Han så at hun kunne sætte komma (her er startkommaet udeladt).

I de fleste andre andre tilfælde, fx komma ved opremsninger, ved gentagelser, ved forklaringer, mellem hovedsætninger mv., er der ikke generel valgfrihed.

Se § 49 og flere eksempler på valgfrit startkomma her.

Se alle kommaregler her.