8. symposium om sprog og interaktion i digitale medier
Onsdag den 26. april 2023 arrangerer Dansk Sprognævn et symposium om sproget i de digitale medier på Syddansk Universitet.
Der er 12 oplæg på programmet med forskere fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Københavns Universitet og Dansk Sprognævn. Du kan høre oplæg om bl.a.:
- Metodiske tilgange til undersøgelser af børn i sårbare og udsatte positioner og deres digitale fællesskaber og interaktioner online ved Lasse Balleby (Aarhus Universitet)
- Intertekstualitet og genretræk i højre-radikale terroristmanifester ved Tanya Karoli Christensen (Københavns Universitet)
- Panoptiske ungdomspraksisser på sociale medier ved Janus S. Møller (Københavns Universitet)
Symposiet er det 8. i rækken, og det afholdes på Syddansk Universitet. Se hele programmet (pdf).
Læs mere om Dansk Sprognævns arbejde med sprogbrug i de digitale medier.
Tid og sted
Onsdag den 26. april kl. 9.30-17.10, Syddansk Universitet, Lokale U82, Campusvej 55.
Tilmelding
Tilmelding til symposiet skal sendes til Johanne Niclasen Jensen på mailadressen jnj@dsn.dk.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Der er 100 pladser i lokalet der fordeles efter først til mølle-princippet. Tilmeldingsfristen er 12. april. Man får besked hurtigst muligt om man har fået en plads. Kontakt Johanne Niclasen Jensen for yderligere information (jnj@dsn.dk).