3.9.2021
Bestil billetter til Sprogense nu!
Det er nu muligt at se hele programmet og bestille billetter til sprogfestivalen Sprogense, som finder sted i Bogense den 17. og 18. september 2021.
Dansk Sprognævn afholder i samarbejde med Nordfyns Erhverv og Turisme sprogfestivalen Sprogense den 17. og 18. september i Bogense.
Det fulde program er netop blevet offentliggjort, og du kan bl.a. glæde dig til følgende:
- Live radioudsendelse af Klog på sprog med Adrian Hughes som vært
- Rundvisninger på Dansk Sprognævn – for alle aldre
- Foredrag om bl.a. bandeord og dansk sprogteknologi
- Livereading af Den Eneste Ene med bl.a. skuespillerne Rasmus Botoft og Lisbeth Wulff.
Alle events er gratis, men til flere events skal man bestille billetter.
Læs hele programmet og bestil billetter på Sprogenses hjemmeside.