Skriv speciale på Sprognævnet
Hvem kan søge?
Sprognævnet stiller hvert semester 1-2 specialepladser gratis til rådighed for studerende i dansk, lingvistik, datalingvistik eller it og kognition.
Et fagligt miljø
Du får en arbejdsplads i et levende og inspirerende forskningsmiljø, hvor du får mulighed for at være i kontakt med forskere som er interesseret i dine resultater og gerne vil bidrage til at dygtiggøre dig gennem diskussion og debat.
Bemærk dog at Sprognævnet ikke kan være bivejleder på specialet.
Kontakt os
Skriv til os (adm@dsn.dk) om dit emne og om hvornår du gerne vil skrive speciale, så tager vi stilling til om vi kan finde en plads til dig.
Vi gør opmærksom på at Sprognævnet i 2019 flyttede til Bogense, og at arbejdsstedet derfor er i Bogense.
Tidligere studerende har bl.a. skrevet om følgende emner: retskrivning, kommaregler, sproglig korrekthed, sprogbrugen i offentlige institutioner, nye ord og dansk grammatik. Andre har skrevet om fx korpuslingvistik og automatisk analyse af stavefejl.
Læs mere
Se mere under Sprogets udvikling for at få indblik i aktuelle forskningsprojekter.