Vær opmærksom på den organisatoriske dagsorden
Vær opmærksom på den organisatoriske dagsorden
Et sprogprojekt vil typisk være en del af en bredere organisatorisk dagsorden der ikke bare handler om sprog og tekster. Det kan være at kommunikationsenheden i organisationen ønsker at bruge projektet til at positionere sig, eller det kan være at man fra ledelsesniveau ønsker et projekt der får forskellige enheder til at arbejde sammen om et projekt på tværs af organisationen.
Det er der selvfølgelig ikke noget galt med. Men vær opmærksom på at den sproglige og tekstlige dagsorden ikke drukner, og den primære målsætning fx bliver at ”vi laver noget på tværs af de traditionelle faggrænser og enheder”. Det er i hvert fald ikke sikkert at oplevelsen af at arbejde sammen om et projekt, resulterer i forandringer i sprog og tekster selvom samarbejdet finder sted i forbindelse med et sprogprojekt.