Spring navigation over
Forside/Nyt fra Sprognævnet/Oktober 2022/Ny udgivelse: "Nye og ældre danske kerneord"

Ny udgivelse: "Nye og ældre danske kerneord"

Sprognævnet har udgivet en ny digital publikation om danske kerneord, dvs. ord der forekommer ”meget hyppigt”.

Kerneord finder man ved at sammensætte et tekstkorpus efter bestemte principper og derefter undersøge hvilke ord der optræder meget hyppigt i korpusset. Lister med sådanne meget hyppigt forekommende ord kan være nyttige i forbindelse med bl.a. stavetræning eller test af skoleelevers ordforråd.

Udgivelsen Nye og ældre danske kerneord består af en artikel samt tre frekvensordlister. I artiklen præsenteres de tre frekvensordlister, to nye og en ældre. De tre ordlister er tilgængelige som søgbare pdf-filer.

Den ældre ordliste er udarbejdet af professor Hanne Ruus og er oprindelig publiceret i afhandlingen Danske Kerneord. Centrale dele af den danske leksikalske norm fra 1995.

De to nye ordlister er fremstillet som led i Sprognævnsprojektet Nye danske kerneord. Dette projekt er udført af Jørgen Schack (Dansk Sprognævn) og Philip Diderichsen (tidligere Dansk Sprognævn, nu Københavns Universitet) som en del af projektet Moderne Importord i Dansk, støttet af Kulturministeriets forskningspulje.

Artiklen

Af Jørgen Schack og Philip Diderichsen

Ordlister