Spring navigation over
Forside/Nyheder og arrangementer/Hjælp Dansk Sprognævn med ny bandeordsundersøgelse
20.9.2021

Hjælp Dansk Sprognævn med ny bandeordsundersøgelse

Marianne Rathje, seniorforsker ved Dansk Sprognævn, har i flere år forsket i bandeord. Nu undersøger hun på ny danskernes holdninger til bandeord.

I 2011-udgaven af Nyt fra Sprognævnet præsenterede Marianne Rathje resultaterne af en undersøgelse af danskernes holdninger til bandeord. 10 år efter, i 2021, gentager hun sammen med studentermedhjælper ved Dansk Sprognævn Johanne Niclasen Jensen undersøgelsen for at belyse udviklingen i danskernes holdninger til bandeord.

I 2011 konkluderede Marianne Rathje blandt andet at der er stor forskel på unge og ældres opfattelse af hvad der kan kategoriseres som et bandeord. Eksempelvis mente kun 66 % af de unge deltagere at 'for fanden' er et bandeord, mens hele 89 % af de ældre deltagere betegnede det som et bandeord.

Du kan hjælpe Dansk Sprognævn ved at besvare spørgeskemaet om bandeord. Besvarelse tager mellem 5 og 7 minutter, og din besvarelse bliver behandlet anonymt.

Læs Marianne Rathjes artikel "Unge og gamle holdninger til bandeord" i Nyt fra Sprognævnet fra december 2011.