NyS 59 er udkommet – nu som gratis onlinetidsskrift
I dette nummer kan du læse fem artikler med fokus på aktuel sprogforskning samt en anmeldelse af det seneste bind af Dansk Sproghistorie.
NyS 59 er det første fuldt digitale nummer af NyS, Nydanske Sprogstudier, som fra januar 2021 udkommer som gratis onlinetidsskrift. Dansk Sprognævn er forlag for NyS.
I NyS 59 kan du finde følgende artikler:
- Omhed i dansk – umarkeret og markeret af Simon Borchmann
- Forgrundsinformationsnominativ eller kasusløshed. En analyse af kasussystemer i den gammelskånske tekst Sjælens Trøst af Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen
- Værdiladede betingelsessætninger i argumenterende tv-debat af Laura Bang Lindegaard og Line Sandst
- Sproglige generationsforskelle på de sociale medier af Marianne Haugaard Hansen og Andreas Candefors Stæhr
- Hvad retter de? Nyindskrevne studerendes revision af universitetsopgaver af Alexandra Holsting, Marianne Rathje, Jesper Tinggaard Svendsen og Anna Vibeke Lindø
Udover de fem artikler indeholder NyS 59 også Ole Togebys anmeldelse af det seneste bind i Dansk Sproghistorie (Bind 4. Dansk i brug).
Som det fremgår af ovenstående, er NyS 59 et blandet nummer med artikler om både ældre og nyere sprogbrug. Du kan finde den nyeste udgave af NyS, Nydanske Sprogstudier på NyS’ hjemmeside hvor alle numre nu ligger frit tilgængeligt.
Hvis du gerne vil holdes opdateret om NyS, kan du registrere dig som læser på hjemmesiden. Så får du en mail næste gang NyS udkommer. Hvis du allerede har en brugerprofil på Tidsskrift.dk, skal du bruge den når du registrerer dig.
Du finder desuden en indkaldelse af artikler til NyS 61 -- et temanummer om Sprog og identitet (pdf).