Spørg os

Fuldtid eller fuld tid? 

?

Hvorfor har Retskrivningsordbogen kun fuldtid og ikke fuld tid? Udtalen med to hoved-tryk (fuld tid) må da være ret almindelig. Og er halvtid virkelig almindelig med kun ét hovedtryk?

!

Det skyldes at Retskrivningsordbogen som hovedregel ikke har sådanne flerordsforbindelser med på alfabetisk plads.

Ofte giver det en betydningsforskel om man udtaler en ordforbindelse med to hovedtryk eller med enhedstryk (hovedtryk på det første led og bitryk på det andet). I Retskrivningsordbogen  (4.udg., 2012) finder man fx sammensætningerne stormagt (”USA er en stormagt”) og letmetal (”letmetallet aluminium”), der begge udtales med enhedstryk, men det hindrer jo ikke at man kan skrive fx ”EU har for stor magt” (med to hovedtryk) og ”aluminium er et meget let metal” (også med to hovedtryk).

Undertiden kan en ordforbindelse dog udtales med forskelligt tryk uden at betydningen ændres. På alfabetisk plads i Retskrivningsordbogen fin-der man fx tilgrundliggende og tætbefolket (med enhedstryk), men det udelukker ikke skrivemåder som ”den til grund liggende hypotese” og ”et tæt befolket område” (med to hovedtryk). Tilsvarende medtager Retskrivningsordbogen altså fuldtid og halvtid (der begge udtales med enhedstryk), men man kan jo udmærket skrive fx ”Min kone arbejder på fuld tid som zoneterapeut” (hvor ordforbindelsen ”fuld tid” udtales med to hovedtryk) og ”Han er lige gået på halv tid” (også med to hovedtryk). Reglerne for sær- og sammenskrivning fremgår af § 18 og 19 i Retskrivningsordbogen.

Det skal dog indrømmes at det i de nævnte tilfælde kunne være hensigtsmæssigt at nævne varianterne i to ord (fuld tid og halv tid) i selve ordbogen, evt. bare som eksempler under opslagsordene fuld og halv. For det første er udtalerne med to hovedtryk ganske rigtigt ikke ualmindelige; for det andet kan man som bruger af ordbogen få det indtryk at det er ”forbudt” at skrive fuld tid og halv tid, og det er det altså ikke.

JNJ

Kærlighed til bearnaise 

Hedder det: Bearnaise har været vores store kærlighed i mange år, eller skal det være: Bearnaise har haft vores store kærlighed i mange år?

Det kommer an på hvad man mener, for det der er på spil, er to forskellige måder at bruge ordet kærlighed på. Den ene om selve følelsen, som jo er rettet mod nogen eller noget, der så kan have kærligheden: Bearnaise har haft vores store kærlighed i mange år, og den anden om følelsens genstand, der så er kærligheden: Bearnaise har været vores store kærlighed i mange år. Den der nærer følelsen, kan også siges at have den: Vi har stor kærlighed til bearnaise.

OR

Sammensætning med sociale medier  

Jeg skal skrive forskellige eksempler på sammensætninger med sociale medier og er i tvivl om om der skal bindestreg i. Fx i sætningen ”Brugerne optræder således som øjenvidner igennem deres beretninger af begivenheder, der postes og deles på de respektive sociale medie platforme”. § 57 i Retskrivningsordbogen siger jo at når det ene af to sammensætningsled skrives i to eller flere ord, så sættes der bindestreg, jf. slå om‑nederdel. Så burde der i mit eksempel stå … sociale medie-platforme?

Hvis man skriver sociale medier med dansk stavemåde og bøjning, bør der skrives uden bindestreg, altså sociale medieplatforme.

Analysen er at der er tale om medieplatforme som sociale siger noget om. Når adjektivet bøjes efter det andet led i sammensætningen med medie, fx et socialt mediehus, en social medieadgang, de respektive sociale medieplatforme, betyder det at der ikke er tale om en fast ordforbindelse i to ord som indgår i en gruppesammensætning, og derfor skal der ikke være bindestreg.

I de tilfælde hvor man skriver social media med engelsk stavemåde, vil en skrivemåde med mellemrum og bindestreg være bedst, fx ”… det er brugernes social media-aktivitet …”.

IEM

Er du, eller én, du kender, digital junkie? 

Hvordan sættes der komma i sætningen: Er du eller én du kender, digital junkie?

Uden startkomma således: Er du eller én du kender, digital junkie? 

Eller — hvis eller … opfattes som en selvstændig sætningsdel — således: Er du, eller én du kender, digital junkie? 

Med startkomma: Er du eller én, du kender, digital junkie? Eller — hvis eller … opfattes som en selvstændig sætningsdel — således: Er du, eller én, du kender, digital junkie?

Eksemplet viser meget godt hvordan startkommaer kan være forstyrrende for læsningen, selv når de er sat i overensstemmelse med reglerne. Startkommaet sættes midt inde i en tæt sammenknyttet helhed — og muligheden for at eller … kan være en selvstændig sætningsdel, viser at sammenknytningen faktisk er meget tæt. Det viser sig også ved at relativsætningen ikke har nogen konjunktion (én som du kender). Startkommaets placering antyder derimod at sammenhængen er løsere end den faktisk er. Det er et væsentligt argument for Sprognævnets anbefaling om ikke at sætte startkommaer, men kun slutkommaer.

Pausekommatering, som blev officielt afskaffet i 1996, havde en mulighed for at undlade at sætte komma efter en relativsætning hvis der ikke er nogen pause eller anden rytmisk eller klanglig markering i oplæsning (ligesom på engelsk, norsk, svensk og mange andre sprog). Det vil fx sige efter korte, bestemmende relativsætninger som den i eksemplet, altså således: Er du eller én du kender digital junkie? Det giver sådan set også god mening, men det er ikke i overensstemmelse med de gældende, ret strikse regler for tegnsætning i dansk. Hvis eller … er en selvstændig sætningsdel, markeres det i talen ved at tonehøj-den er lidt lavere og tonegangen mindre livlig, og sætningen skrives derfor med pausekomma således: Er du, eller én du kender, digital junkie? Altså på samme måde som når man ikke bruger startkomma.

OR

Ordene hustler og hustle 

Hvad betyder hustler (og hustle)? Har det noget med kriminelle handlinger at gøre?

Ordene hustler (substantiv) og hustle (verbum) er ikke meget udbredte i dansk, men de bruges dog i et vist omfang.  Verbet hustle er med i ordbogen Nye ord i dansk fra 1955 til i dag med betydningsangivelsen ’fuske; tiltuske; bondefange; leve fra dag til dag, fx ved at småsnyde’. Det ældste belæg på brugen af ordet stammer fra 1975. Substantivet hustler betyder ifølge samme ordbog ’plattenslager, narkohandler, alfons’. Ordet dateres i ordbogen til 1984. Som det fremgår af ordbogen, kan substantivet betegne en person der begår visse strafbare handlinger (narkohan-del og rufferi). De handlinger verbet betegner, er mindre specifikke.

Det er ikke svært at finde eksempler der viser at hustler i dag kan bruges om personer som ikke begår strafbare handlinger, fx personer som klarer dagen og vejen på en ”alternativ” måde. Det fremgår af et eksempel som det nedenstående, hvor afsenderne omtaler sig selv som hustlere: ”Vi får 2.000 kroner om måneden i børnepenge af den svenske stat. Vi kunne også få syge-dagpenge, førtidspension eller bistandshjælp, men det har vi valgt ikke at ville modtage. Vi er bevidst fattige, vi er jægere og samlere, bønder og hustlere og ja, vi betaler skat af de penge, vi tjener... men langt størstedelen af vores økonomi handler om gave og bytteøkonomi. Vi prøver (og prøver og prøver) at finde et alternativ. Det synes jeg er vildt bæredygtigt.” (Information 26.4.2014).

Og tilsvarende kan man let finde eksempler der viser at verbet hustle ikke nødvendigvis forbindes med strafbare forhold:  ”De unge vil væk fra landbruget, som de betragter som gammeldags slavearbejde. De vil hellere ’hustle’, det vil sige skaffe sig penge ved at kombinere flere aktiviteter ad gangen: sælge benzin på gaden, køre motorcykeltaxa og arbejde som nattevagt.” (Politiken 16.5.2010).

Hustler og hustle er med andre ord ikke nødvendigvis forbundet med kriminelle handlinger.

JS