Dansk ordimport — 'pauseskærm' eller 'screensaver'?

De fleste kan sikkert relativt hurtigt komme i tanke om et engelsk lån som vi anvender inden for it-verdenen, fx computer. Mange kan sikkert også komme i tanke om et dansk ord der erstatter et engelsk ord inden for samme område, fx mus (i stedet for mouse). Og nogle kan måske også komme i tanke om tilfælde hvor vi kan veksle mellem et dansk og et engelsk ord, fx handle og shoppe. Men hvorfor indlåner vi ordet computer, mens vi oversætter mouse til mus? Og er at handle egentlig det samme som det at shoppe? Det er nogle af de spørgsmål som jeg vil forsøge at besvare i artiklen her.

Denne artikel indeholder de overordnede resultater af i alt 4 spørgeskemaundersøgelser som lå på Sprognævnets hjemmeside fra midten af februar 2017 til midten af juni 2017. I spørgeskemaerne har jeg spurgt folk om deres holdninger til direkte lån over for afløsningsord, fx pauseskærm over for screensaver. Tak til de læsere der har besvaret skemaerne.

Baggrund

I sommeren 2016 bevilgede Kulturministeriets Forskningsudvalg 648.000 kr. til projektet Yes, det er coolt. Om påvirkning af dansk ordforråd fra andre sprog (også kaldet Moderne importord i dansk eller MiD-projektet). Et af hovedformålene med MiD-projektet er at resultaterne skal kunne sammenlignes med det fællesnordiske forskningsprojekt Moderne importord i sprogene i Norden (herefter kaldt MiN-projektet). Dette projekt tog sin begyndelse i efteråret 2000 under ledelse af professor Helge Sandøy fra Bergens Universitet. Termen moderne importord stammer således fra dette projekt, og med den menes der alle ord der er lånt ind i dansk fra andre sprog efter 1945. De vigtigste resultater af den danske del af projektet var at langt størstedelen af de ord vi låner fra andre sprog, stammer fra engelsk, og at mængden af lån fra engelsk er steget til det tredobbelte fra 1975 til 2000. De forskellige undersøgelser er hovedsageligt blevet trykt i serien Moderne importord i språka i Norden, Novus forlag, Oslo. Seks udvalgte bind i serien er publiceret på OJS-platformen, tidsskrift.dk.  Projektet er nu afsluttet.

MiD-projektet

Flere af Sprognævnets medarbejdere har i 2017 og 2018 arbejdet med MiD-projektet, hvis fokus ligger på påvirkningen af skriftsproget. Det der undersøges, er dels hyppigheden af lån fra fremmede sprog til dansk, dels tilpasningen af lån til dansk ortografi og morfologi, og vi har hver især haft ansvaret for et eller flere delprojekter under disse to hovedprojekter.  Jeg vil her beskrive et af de delprojekter som jeg har arbejdet med, nemlig forholdet mellem direkte lån og afløsningsord.

Afløsningsord og direkte lån

I tilpasningsdelen har jeg bl.a. undersøgt om et udsnit af befolkningen foretrækker direkte lån (som oftest fra engelsk, fx roadrage) eller danske afløsningsord (fx vejvrede). Afløsningsord er altså danske ord der erstatter et tilsvarende engelsk lån. Det kan enten ske i form af en direkte oversættelse (som hjemmeside for home page) eller i form af det som man kalder en omsættelse. En omsættelse er en mere fri gengivelse af det engelske ord, fx pauseskærm for screensaver.

Nogle gange eksisterer såvel det direkte lån som afløsningsordet side om side. I sådanne tilfælde sker der ofte det at betydningen af ordene forskydes således at de to ord ikke længere er helt identiske. Det gælder fx shoppe, som vi ofte bruger om lystbetonede indkøb af fx tøj, mens handle ofte bruges om de nødvendige indkøb af fx mad. Også denne del af tilpasningen af engelske ord til dansk kommer jeg ind på i undersøgelsen.

Hvor mange og hvem svarede?

De 4 spørgeskemaundersøgelser blev i snit besvaret af 1316 personer. Da besvarelserne er anonyme, ved jeg ikke om det er de samme personer der har svaret på alle 4 spørgeskemaer. Jeg ved dog at det primært er yngre kvinder fra københavnsområdet der har deltaget i undersøgelsen. Yngre kvinder fra københavnsområdet er også de typiske brugere af Sprognævnets spørgetelefon (se Margrethe Heidemann Andersen: De ringer – vi svarer. Stadigvæk). Dette sammenfald er måske ikke så overraskende da det jo naturligvis er Sprognævnets kernebrugere der kender vores hjemmeside, og som følger os på Facebook og LinkedIn. Men det betyder at det ikke er et repræsentativt udsnit af befolkningen der har svaret på skemaerne, og jeg må derfor må tage forbehold over for undersøgelsens generaliserbarhed.

Spørgeskemaer som metode

Spørgeskemaundersøgelser er som udgangspunkt en ret nem og effektiv metode til at indsamle holdninger fra mange forskellige mennesker på relativt kort tid. Det er dog en ulempe at jeg på baggrund af spørgeskemaerne kun ved hvilke ord informanterne foretrækker – jeg ved ikke hvilke ord der rent faktisk er de mest udbredte. For at rette op på denne skævhed har jeg derfor suppleret holdningsundersøgelserne med undersøgelser af den faktiske sprogbrug (altså om fx screensaver eller pauseskærm er det ord der oftest bliver brugt) i landsækkende aviser og i enkelte tilfælde i regionale aviser i perioden fra 2009 og til i dag.

De undersøgte ord

De ord som der er blevet spurgt til i undersøgelsen, er fordelt på forskellige typer. Disse typer er:

• Ordpar der også blev undersøgt i MiN-projektet, fx e-mail og e-post

• Ordpar som først er gledet ind i dansk inden for de senere år, og som enten optræder i Sprognævnets nyordsbog, Nye Ord i Dansk 1955 til i dag, eller på Sprognævnets nyordslister, fx mandeknold/manbun (’herrefrisure hvor håret er sat op i en knold på hovedet’, dsn.dk/noid)

• Ordpar hvor det ene ord har eksisteret i dansk i mange år, mens det andet ord er af nyere dato, fx (bånd)spaghetti og tagliatelle, der er fra hhv. 1934 (Ordbog over det danske Sprog, på ordnet.dk, herefter blot ODS) og 1977 (NOiD)

• Ordpar hvor importordet er nemt at oversætte (fx hadforbrydelse for hatecrime og drengeband for boyband)

• Ordpar hvor det danske ord er en omsættelse, fx pauseskærm for screensaver og valgstedsmåling for exitpoll

• Ordpar hvor importordet lægger sig ved siden af et dansk ord som således får en ny brug eller en øget brug. Det gælder fx det gamle ord følger der i betydningen ’ledsager, følgesvend’ nu også kan bruges om en person der følger en anden på de sociale medier (dvs. en ’follower’).

Resultater: Ordene fra MiN-projektet

De ord der er blevet undersøgt, er:

• design/formgivning

• bodyguard/livvagt

• e-mail/e-post

Design/formgivning

De første af de undersøgte ord fra MiN-projektet er formgivning overfor design. Formgivning kan i dansk dateres til 1915 (ODS), mens design kan dateres til 1941 (Supplementet til Ordbog over det danske Sprog). I dag har design næsten udkonkurreret formgivning i den faktiske sprogbrug med 98 % af forekomsterne. Derudover er det også er det ord som langt størstedelen af informanterne foretrækker (89 %). Dermed kan importordet design i kraft af sin succes karakteriseres som det professor Jørn Lund kalder en ”gøgeunge”. En gøgeunge er i denne forbindelse et ord der i første omgang lægger sig ved siden af et etableret ord, men siden hen som en gøgeunge tipper det oprindeligt eneherskende ord ud af reden (jf. Jørn Lund: Den sproglige dagsorden, Gyldendal 2003, s. 97).

Bodyguard/livvagt

I ODS-S dateres bodyguard til 1955. Derudover oplyser ordbogen at bodyguard betyder ’en eller flere mænd der beskytter en kendt person’, og at det er et synonym til livvagt. Tilslutningen til importordet bodyguard er faldet siden 2007 (jf. resulaterne i Pia Jarvad: Afløsningsord i dansk. I: Gudrun Kvaran (red.): Udenlandske eller hjemlige ord? En undersøgelse af sprogene i Norden. Moderne importord i Språka i Norden, bind 6, 2007, s 96), dvs. fra 43 % dengang til 26 % i dag, mens lidt flere foretrækker livvagt (47 % i dag mod 43 % dengang). I den faktiske sprogbrug står livvagt i dag en smule stærkere (med 56 %) end bodyguard. Man kan dog sætte spørgsmålstegn ved om de to ord altid er helt synonyme. Fx bruges livvagt tilsyneladende oftere om historiske forhold end bodyguard; en søgning i Informedia, pressens samlede dataarkiv, i februar 2018 (alle år) giver således 155 forekomster med Hitlers livvagt og kun 16 med Hitlers bodyguard. Dermed antydes det at de to ord nok kan betyde det samme, men at der er en differentiering i deres brugsområde.

E-mail/e-post

Afløsningsordet e-post blev anbefalet af Nordisk Sprogsekretariat i 1992 som en fællesnordisk erstatning for e-mail. Afløsningsordet har dog ikke vundet indpas i dansk og er i dag stort set udkonkurreret af e-mail (eller måske snarere mail) i den faktiske sprogbrug med 99 % af forekomsterne. Det er også det ord som langt størstedelen af informanterne (90 %) foretrækker. Dermed viser undersøgelsen altså at de nye importord design og e-mail har marginaliseret formgivning og e-post, mens bodyguard og livvagt står nogenlunde lige – men ikke nødvendigvis kan bruges i flæng.

Nye ord: holdningerne

De nye ord der er blevet spurgt til i undersøgelsen, er følgende:

• farkrop/dadbod

• krammeterapi/cuddling

• kurvet/curvy

• fribløder/freebleeder

• havfruelår/mermaid thighs

• trolde/trolle

• fotobombe/photobomb (substantiv)

• fotobombe/photobomb (verbum)
• mandeknold/manbun

Undersøgelsen viser at informanterne foretrækker de danske afløsningsord farkrop (70 %), krammeterapi (63 %), kurvet (62 %), fribløder (61 %) og havfruelår (46 %), mens importordet foretrækkes ved trolle (70 %), photobomb (55 %), manbun (44 %) og photobombe (40 %). Andelen af ved ikke-svar er relativt høj ved de nye ord, dvs. mellem 8 % (ved ordparret kurvet/curvy) og 45 % (ved ordparret havfruelår/mermaid thighs). Dette er nok en konsekvens af at informanterne ikke har haft mulighed for at svare ”ingen af delene”, som formentlig er det mest oplagte svar ved meget lavfrekvente ord som havfruelår/mermaid thighs.

Nye ord: sprogbrugen

Den faktiske sprogbrug er nogenlunde i overensstemmelse med holdningsundersøgelsen. Det skal nævnes at tallene skal tages med et gran salt da der som regel er tale om meget få forekomster af de enkelte ord. Afløsningsordene kurvet (94 %) fribløder (77 %), farkrop (76 %) og havfruelår (67 %) står stærkest i sprogbrugen. Det samme gør importordene trolle (100, photobombs (88 %) manbun (75 %) og photobomber, vb. (71 %). Derudover står også Cuddling i modsætning til holdningsundersøgelsen markant stærkere end krammeterapi i sprogbrugsundersøgelsen med 76 % af forekomsterne.

Opsummering

Den overordnede tendens i holdningsundersøgelsen såvel som i undersøgelsen af den faktiske sprogbrug er altså at de danske afløsningsord står relativt stærkt. Dermed viser undersøgelsen at danskerne er villige til at bruge afløsningsord (både i teori og praksis) når afløsningsordene betegner helt nye genstande og fænomener. Det hænger formentlig sammen med at det kan være vanskeligt at omtale et fænomen eller en genstand som man ikke rigtig ved hvad er, med et importord som man heller ikke kender. Selvom man ikke umiddelbart ved hvad en farkrop eller havfruelår er, er den danske betegnelse dog mere gennemskuelig end dadbod og mermaid thighs – og dermed altså mere anvendelig.

Gamle og nye importord

De ord der er blevet undersøgt, er:

• rouge/blush
• båndspaghetti/tagliatelle
• cowboybukser/jeans
• sminke/makeup

Som tidligere nævnt har jeg også undersøgt informanternes holdninger til importord der har eksisteret længe i dansk, nemlig rouge (1820), (bånd)spaghetti (1934), cowboybukser (1955) og sminke (hvor det ældste citat i ODS er fra biblen) overfor de nyere ækvivalenter (blush (fra 1983 i formen blusher), taglitatelle (1977), jeans (i formen blue jeans fra 1962), mens jeans i betydningen 'halvlange bukser til damer, ofte med opslag og lukket med lynlås (i siden)' dog er fra 1948 if. ODS og makeup (fra 1934)). Rouge, spaghetti og sminke er datereret ved hjælp af ODS, makeup ved hjælp af supplementet til ODS og resten ved hjælp af NOiD.

I undersøgelsen foretrækkes de gamle importord rouge (54 %), båndspaghetti (46 %) og cowboybukser (43 %), mens det nyere importord makeup foretrækkes af 64 % af de adspurgte. I undersøgelsen af den faktiske brug er der en klar overvægt i brugen af de nye importord tagliatelle (86 %), makeup (62 %) og jeans (71 %), mens det gamle importord rouge (om makeupproduktet) står stærkest med 80 % af forekomsterne.

I MiN-projektet var tagliatelle også det klart mest anvendte ord (med 79 % af forekomsterne i Infomedia, pressens samlede dataarkiv, i perioden 1999-2004, jf. Jarvad 2007: 102), og det ser dermed ud til at tagliatelle er ved at vinde indpas i sproget på bekostning af båndspaghetti. Det skal dog nævnes at tagliatelle også kan bruges om smalle strimler af andet end pasta, fx grøntsager (denne betydning er dog ikke taget med i undersøgelsen), og dermed er båndspaghetti og tagliatelle altså ikke semantisk identiske i alle sammenhænge.

Makeup/sminke

Makeup defineres i DDO som ’farvet creme eller pudder der anvendes som skønhedsmiddel i ansigtet fx øjenskygge, foundation, læbestift og mascara’. Sminke defineres i samme ordbog som ’farvet creme eller pudder der anvendes som skønhedsmiddel eller maskeringsmiddel i ansigtet’.

I holdningsundersøgelsen såvel som i sprogbrugsundersøgelsen finder man flere eksempler på at ordene makeup og sminke ikke altid er synonyme: Mange af informanterne har gjort opmærksom på at makeup bruges om skønhedsmidler (og dermed også er det der oftest bruges), mens sminke ofte (men dog ikke altid) betyder ’teatersminke’ eller ’klovnesminke’, altså ’maskeringsmiddel’. Denne betydning nævnes også i ODS, hvor der bl.a. står at sminke ofte bruges specielt ’med forestilling om (overdreven) anvendelse af stærke, unaturlige, grelle skønheds- ell. Maskeringsmidler’. Det kan være årsagen til at makeup står markant stærkere end sminke i såvel holdningsundersøgelsen som sprogbrugsundersøgelsen.

Ord der nemt lader sig oversætte

Jeg har også undersøgt sprogbrugernes holdninger til afløsningsord og importord i tilfælde hvor importordet nemt lader sig oversætte til dansk. De undersøgte ordpar er

• hatecrime/hadforbrydelse
• boyband/drengeband
• roadrage/vejvrede
• death metaldødsmetal
• teamwork/holdarbejde

Hatecrime/hadforbrydelse

Hadforbrydelse bliver i NOiD dateret til 1991, mens hatecrime i samme ordbog dateres til 1998. Her er der altså tale om at afløsningsordet kommer ind i sproget først, hvorefter det importord som det er en oversættelse af, indlånes nogle år senere. Informanterne i holdningsundersøgelsen er nogenlunde ligeligt delt mellem de to ord (med 41 % til hatecrime og 37 % til hadforbrydelse), mens hadforbrydelse er den mest brugte form i den faktiske sprogbrug med 79 % af forekomsterne. Dermed ser det ud til at hadforbrydelse er et eksempel på et vellykket afløsningsord i dansk.

Boyband/drengeband

Drengeband blev if. NOiD indlånt i dansk i 1991, mens boyband først blev indlånt i 1997. Drengeband(et) var i årene 1999-2004 det mest brugte ord i Infomedia (med 59 % af forekomsterne, jf. Jarvad 2007: 101), mens det nu er boyband der er det klart mest brugte med 92 % af forekomsterne. Det er også det ord som langt størstedel (80 %) af informanterne foretrækker, og det ser dermed ud til at drengeband kan være på vej til at blive marginaliseret i dansk.

Roadrage/vejvrede

Roadrage blev if. NOiD indlånt i dansk i 1996; omsættelsen trafikraseri kan ifølge samme ordbog dateres til samme år, mens oversættelsen vejvrede kan dateres til 2001. I NOiD oplyses det at Dansk Sprognævn efter en forespørgsel fra Ritzaus Bureau anbefalede vejvrede som afløsningsord for roadrage, og at ordet ”har etableret sig som betegnelse for fænomenet”. Dette bekræftes af min undersøgelse hvor vejvrede anvendes i 77 % af forekomsterne. Trafikraseri er kun ret svagt belagt (med 7 %), og vejvrede ser således ud til at være endnu et eksempel på et vellykket afløsningsord, på trods af at der kun er 26 % af informanterne der foretrækker dette ord, mens 44 % foretrækker roadrage.

Death metal/dødsmetal

I 1990 indlånte vi death metal i dansk (NOiD), og 3 år senere, i 1993, kom afløsningsordet dødsmetal til. Ca. halvdelen af informanterne i holdningsundersøgelsen foretrækker dødsmetal (med 52 % til dødsmetal, 27 % til death metal og 16 % til begge), ligesom det også er dødsmetal der står stærkest i den faktiske sprogbrug med 78 % af forekomsterne. Dermed er også dødsmetal et eksempel på et vellykket afløsningsord.

Teamwork/holdarbejde

Teamwork og holdarbejde er anført som synonymer i DDO og i ODS, og det ser ud til at ordene er indlånt og dannet nogenlunde samtidig i dansk, nemlig i 1942-45 (holdarbejde) og 1948 (teamwork). I MiD-projektet konkluderede man at teamwork i løbet af tre 6-årsperioder (1987-92, 1993-99 og 1999-2004) i Infomedia for hver af de undersøgte perioder havde øget sin popularitet på bekostning af holdarbejde (jf. Jarvad 2007: 90) og endte på 89 % af forekomsterne  i 2009-2004. Brugen af holdarbejde er øget i vores undersøgelse, men teamwork er stadigvæk det absolut mest brugte ord med 74 % af forekomsterne. Lige så mange af informanterne (77 %) foretrækker teamwork på bekostning af holdarbejde.

Opsummering

Holdningsundersøgelsen og sprogbrugsundersøgelsen er nogenlunde i overensstemmelse. Importordene teamwork og boyband står stærkest i begge undersøgelser, og det gør afløsningsordet dødsmetal også. Til gengæld foretrækker informanterne hatecrime og roadrage hvor det er afløsningsordene hadforbrydelse og vejvrede der står stærkest i sprogbrugen. På baggrund af sprogbrugsundersøgelsen kan man konkludere at afløsningsordene i undersøgelsen her står stærkt når der er tale om en-til-en-oversættelser af engelske sammensætninger.

Resultater: Omsættelser

De undersøgte ord er:

• exitpoll/valgstedsmåling
• screensaver/pauseskærm
• airbag /sikkerhedspude

Undersøgelsen har vist at sprogbrugerne foretrækker afløsningsordet pauseskærm (74 %) frem for screensaver. De foretrækker også importordene airbag (95 %) og exitpoll (48 %) fremfor valgstedsmåling og sikkerhedspude. Disse resultater er i overensstemmelse med sprogbrugen hvor afløsningsordet pauseskærm (56 %) står stærkest sammen med importordene airbag (98 %) og exitpoll/exit poll (68 %).

Exitpoll/valgstedsmåling

Exitpoll kan dateres til omkring 1995 (NOiD); valgstedsmåling blev dannet af Dansk Sprognævn i 1996 som et afløsningsord, og de to ord er altså synonyme. I holdningsundersøgelsen foretrækker informanterne exitpoll. Også i sprogbrugen står exitpoll (med stavemåderne exitpoll og exit poll) stærkest med i alt 68 % af tilfældene. I en artikel i Nyt fra Sprognævnet 2010/1 har Sabine Kirchmeier undersøgt forholdet mellem de to ord, og hun viser at valgstedsmåling i perioden fra 2007 til 2009 er gået fra 0 % til over 50 % (jf. Sabine Kirchmeier-Andersen: Exit poll eller valgstedsmåling). I dag ser det dog ud til at exitpoll/exit poll står langt stærkere end valgstedsmåling og dermed måske er på vej til at marginalisere afløsningsordet.

Screensaver/pauseskærm

I NOiD dateres screensaver til 1991; synonymet pauseskærm kan i samme ordbog dateres til 1994. Det fremgår af ordbogen at skærmskåner (det er en direkte oversættelse) også kan bruges som afløsningsord, men dette afløsningsord har jeg ikke fundet nogen eksempler på i undersøgelserne af den faktiske sprogbrug. I såvel holdningsundersøgelsen som i sprogbrugsundersøgelsen er det pauseskærm der står stærkest med hhv. 74 % af stemmerne og 57 % af forekomsterne.

Airbag/sikkerhedspude

Airbag kom ind i dansk i 1974 (jf. NOiD), mens sikkerhedspude ifølge samme ordbog blev dannet i 1992. Ifølge Pia Jarvad havde Sprognævnet på opfordring af Skatteministeriet dannet luftpose som afløsning for airbag, selvom ”nævnet var klar over at det helt overvejende almindelige var airbag” (Pia Jarvad: Spørg om sprog – 40 år i Sprognævnets tjeneste. Dansk Sprognævns skrifter 44, 2014, s. 200). I 1992 blev sikkerhedspude anbefalet i Danmarks Radios Sprogbrevet 1992, nr. 74, men det blev aldrig for alvor nogen konkurrent til airbag, der nu er næsten enerådende.

Opsummering

Undersøgelsen giver ikke nogen klare resultater i forhold til om omsættelser fungerer bedre end importord. Nogle gange er det omsættelserne der oftest bliver brugt (pauseskærm), mens det andre gange er importordene der bliver mest brugt (exitpoll og airbag).

Ord med ny eller øget brug

I den sprogbrug der er opstået i forbindelse med de sociale medier, er der flere eksempler på at et importord er blevet introduceret i dansk samtidig med at et allerede eksisterende dansk ord har fået en ny eller øget brug. Det gælder fx verberne trolde/trolle og tilføje/adde og substantivet følger/follower.

Trolde/trolle

Verbet trolde eller trolle i betydningen ’med overlæg genere andre folk på nettet’ kan dateres til 2010, jf. NOiD og er dermed er et eksempel på et nyt ord i dansk. Undersøgelsen viser at importordet trolle foretrækkes (med 70 %) og bruges (i 100 % af tilfældene) på bekostning af trolde. Dette kan skyldes at trolde allerede har betydningen ’udøve trolddom’ (jf. DDO), og at afløsningsord helst ikke skal give allerede eksisterende ord en helt ny betydning (det man kalder homonymi). At det engelske ord overhead ikke er blevet erstattet af overhoved på dansk, skyldes således først og fremmest at overhoved har en helt anden betydning i dansk, nemlig ’person der via sin (medfødte) position er den der har den største magt i en gruppe, en bevægelse eller et samfund’ (DDO), og dermed lettere glider ind i dansk i sin engelske form.

Adde/tilføje

Verbet adde (i betydningen ’tilføje en ven på facebook’) bliver i NOiD dateret til 2006. Det danske ord tilføje (med samme betydning) bliver i undersøgelsen foretrukket af 66 % af de adspurgt. I undersøgelsen af den faktiske sprogbrug har jeg søgt på udtrykket ”tilføje som ven”, der blev brugt i alt 77 gange (søgning i Infomedia februar 2018, alle år). Der var ingen hits på udtrykket ”adder som ven”. Dermed er der altså tale om at et allerede eksisterende verbum i dansk har fået udvidet sin brug til også at omfatte de sociale medier. Årsagen til at det kan lade sig gøre, mens sprogbrugerne fx forkaster brugen af trolde om de sociale medier, er nok at tilføje er et verbum der ikke forbindes med nogen specielle genrer eller brugsområder, og at den nye betydning om de sociale medier ikke adskiller sig nævneværdigt fra den gamle betydning.

Follower/følger

Også afløsningsordet følger for follower (der begge kan dateres til 2009 if. NOiD) står stærkt i såvel holdningsundersøgelsen (med 66 %) som i sprogbrugsundersøgelsen (med 89 %; der er søgt på hhv. følgere og followers). Dette er et eksempel på at et gammelt ord (her med den forældede betydning ’ledsager, følgesvend’) godt kan få en renæssance i sproget hvis den gamle betydning ligger så tæt op ad den nye betydning at der ikke er tale om homonymi, men derimod om en ny brug (her om de sociale medier). Undersøgelsen har således vist at allerede eksisterende ord som tilføje eller følger godt kan få en betydningsudvidelse eller en øget betydning.

Konklusion

Formålet med undersøgelsen har bl.a. været at klarlægge hvilke egenskaber der karakteriserer det succesfulde afløsningsord. Konklusionen er at det succesfulde afløsningsord gerne skal opfylde et eller flere af de følgende kriterier:

1)       Det må gerne være et helt nyt ord hvor hverken afløsningsord eller importord er blevet etableret endnu (fx mandeknold overfor manbun)

2)      Det må gerne være en en-til-en-oversættelse af en sammensætning (fx vejvrede for roadrage og mandeknold overfor manbun)

3)      Det skal ikke tilføre sproget et nyt homonym (som trolde), men det må gerne give et eksisterende ord en øget brug (som tilføje) eller et gammelt ord en ny brug (som følger)

Undersøgelsen har desuden vist at flere af de udvalgte ordpar har eller kan have forskellig semantik og/eller brugsområde, også selvom de bliver angivet som synonyme i ordbøgerne. Det gælder fx ordparret makeup/sminke hvor sminke ofte betyder ’overdreven, kraftig sminke’, mens makeup bruges om ”almindelig” makeup.

I de tilfælde hvor et ordpar har samme semantik og stilistiske valør, er der en del tilfælde hvor det ene af ordene ofte enten er på vej ud af sproget (som i eksemplerne e-post/e-mail, design/formgivning og airbag/sikkerhedspude), eller er blevet fortrængt til en mere marginal plads (som teamwork/holdarbejde). Dog er der i undersøgelsen også flere tilfælde hvor der tilsyneladende er fuld overensstemmelse mellem afløsningsord og importord (fx pauseskærm/screensaver), men her kræves der flere mere dybdegående undersøgelser af den faktiske sprogbrug for at man med sikkerhed kan afgøre om ordparrene er identiske i alle sammenhænge.