Ny udgivelse: Yes, det er coolt
Sprognævnets konferenceseries bind 6 udkommer 25. november 2019. Rapporten har titlen: Yes, det er coolt. Moderne Importord i Dansk.
Hvor mange engelske ord kommer der ind i dansk, og hvordan tilpasser de sig dansk?
Siden starten af 2017 har den fremmedsproglige påvirkning af dansk været et centralt forskningsprojekt for Dansk Sprognævn.
Hovedpointen med Sprognævnets forskningsprojekt har været at belyse den fremmedsproglige – det vil først og fremmest sige engelske – påvirkning af dansk i dag.
En central term i bogen er moderne importord, der defineres som ord der er kommet ind i dansk fra andre sprog efter 1945.
Perspektivering
Også diskussioner og beskrivelser af hvad der forstås ved engelske lån, og hvordan man trækker en grænse for hvad der skal tages med i en ordbog eller lignende, er indeholdt i udgivelsen. På den måde bliver der trukket tråde til det internationale forskningsnetværk GLAD (Global Anglicism Database), hvor man netop indsamler forskellige typer af engelske lån i forskellige sprog.
Endelig indeholder udgivelsen også et historisk tilbageblik på danske importord før 1300 og deres efterliv i nutidsdansk.
Yes, det er coolt
Moderne Importord i Dansk
Margrethe Heidemann Andersen og Pia Jarvad (red.)
Læs mere om Yes, det er coolt på bogens side.
Læs pressemeddelelsen om rapporten.
Udkommer: 25. november 2019
Pris: 348 kr. inkl. moms, 400 sider
Sprognævnets konferenceserie bind 6, ISBN-nummer: 978-87-89-41080-7
Kontakt
Forlagskontakt